Byrådets møde 2020

4. Skolekørsel vedr. lang og trafikfarlig vej (lukket kørsel), svømmehal, tandlæge, midlertidigt syge og specialundervisning for børn, tale- og sproggrupper, børn og unge med handicap samt udsatte børn og unge - Børne- og Skoleudvalget Movia foreslår, at ovenstående kørsel udbydes af Movia, hvilket estimeret vil give en besparelse på 3.080.000 kr. Besparelsen er dog betinget af et forbehold for, at det generelle udbud af skolekørsel udbydes som kommunebuskørsel, og at tandlæge- og svømmekørsel så vidt muligt placeres, når bussen ikke benyttes til andre formål. Administrationen bemærker, at planlægningen af svømmekørsel og tandlægekørsel dog er afhængig af, hvornår der er ledige tider i svømmehallerne og på tandklinikkerne.

Administrationen anbefaler Movias forslag.

Generelle bemærkninger Administrationen har generelt haft svært ved at gennemskue beregningerne bag Movias estimerede besparelser, og dermed at kvalitetssikre besparelsespotentialet. Ændrede servicekrav og antallet af visiterede borgere vil f.eks. kunne have betydning for den økonomiske gevinst, som Movia forudsætter.

Movia oplyser dog, at der ikke er forudsat serviceforringelser i de estimerede priser, der alene bygger på prissammenligninger med lignende kørselsordninger i andre kommuner, hvor Movia har stået for udbuddet. Besparelserne er estimeret ud fra erfaringer af kørsel i andre kommuner, hvor kørslen i forhold til turlængde, servicekriterier mv. ikke nødvendigvis er 100 pct. sammenlignelige.

Umiddelbart kunne det ud fra Movias vurderinger se ud som om, at det kan være en fordel kun at udvælge de forslag til et Moviaudbud, der medfører besparelser, og lade kommunens udbudsenhed udbyde dem, der giver en merudgift. Administrationen gør dog opmærksom på, at alle estimaterne, uanset om det er Movia eller kommunen, der udbyder, er et udtryk for de forventede markedspriser ved et udbud, og selvfølgelig også afhænger af markedskonjunkturerne siden sidste gennemførte udbud. Et udbud vil typisk have en kontraktlængde af minimum 6 år af hensyn til forrentning af busmateriellet.

Administrationen vurderer derfor, at der er fordele ved at udbyde kørslen i nogle pakker, dels i form af volumen og øget konkurrence, men dels også synergieffekter på tværs af forskellige typer af kørsler. Der er dog begrænsede ekstra synergieffekter ved ét samlet udbud for alle kørsler. Hvis Næstved Kommune selv skal udbyde, vil det i modsætning til Movia være en fordel at sprede kontrakterne, så pakkerne har forskelligt udløb, i forhold til ressourcetrækket i organisationen i udbudsprocessen.

De konkrete besparelser vil først kunne opgøres efter, at der er afholdt udbud. Det økonomiske potentiale kan ændre sig i både op- og nedadgående retning, men derudover kan det også forskydes imellem de forskellige kørselstyper. Administrationen anbefaler, at der på trods af et samlet besparelsespotentiale for alle ovenstående forslag på ca. 7,6 mio. kr. kun budgetteres med en foreløbig rammebesparelse på 6 mio. kr. fra 2022, der som besluttet i budgetforliget for 2021 og 2022 vil tilfalde Byrådets Udviklingspulje til tværgående prioritering. Størrelsen af gevinsten afhænger af resultatet af de forskellige kørselsudbud. Når resultatet af udbuddet er kendt, vil de faktiske besparelser blive fordelt ud på udvalgs- og politikområder. På Byrådets temamøde blev der efterspurgt en mulighed for at sikre en tilstrækkelig taxibetjening i døgnets ydretimer, nattetimerne og i weekend. Denne mulighed foreligger ikke i de nuværende Flextrafik-produkter, da kørsel i disse ordninger kun gælder alle dage i tidsrummet mellem kl. 6-23. Den nye taxilov rummer dog en mulighed for kommunen, at sikre borgerne taxibetjening ved at aftale med et kørselskontor, at det i et nærmere fastsat tidsrum stiller én eller flere taxier til rådighed i kommunen eller i en del af kommunen. Kørselskontoret skal dog udføre kørslen til samme priser, som

Made with FlippingBook - Online magazine maker