Byrådets møde 2020

Punkt 186: Godkendelse af forslag til Regulativ for tankanlæg

09.08.30-P19-2-20 Resume Politisk behandling

Teknisk Udvalg (anbefaler), 28.09.2020 Økonomiudvalget (udtaler sig), 19.10.2020 Byrådet (godkender), 27.10.2020

Mange virksomheder og landbrug med et stort kørselsbehov har etableret tankanlæg til eget brug. Skønsmæssigt vurderes der at være i omegnen af 800 tankanlæg. På ikke miljøgodkendte virksomheder er disse anlæg ikke reguleret udover opbevaring i typegodkendt tank, hvorfor uhensigtsmæssig tankning på f.eks. ubefæstede areal stadig er meget almindeligt. Administration kan fremover informere og indskærpe efter rammerne beskrevet i regulativet, hvorfor vedtagelsen af et regulativ vil betyde bedre sikring mod fremtidig forurening fra tankning samt en administrativ forenkling. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet godkender, 1. at forslag til "Regulativ for tankanlæg" sendes i 4 ugers offentlig høring. 2. at Byrådet henlægger beslutningskompetencen for regulativet til Teknisk Udvalg. 3. at endelige vedtagelse af "Regulativ for tankanlæg" samt at eventuelle fremtidige ændringer af regulativet kan godkendes af Teknisk Udvalg. Beslutning Teknisk Udvalg, 28.09.2020 Niels D. Kelberg var fraværende. Ad 1 – 3: Anbefales.

Økonomiudvalget, 19.10.2020 Søren Revsbæk var fraværende. Ad 1–3: Anbefales.

Susanne Steensgaard Tariq kan ikke gå ind for ad 2 og 3, idet hun ønsker at Byrådet tager stilling til beslutningskompetencen efter høringsperioden.

Byrådet, 27.10.2020 Ad 1-3: Godkendt. Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet et forslag til et regulativ, som vil regulere fremtidig indretning af renoverede og nye tankanlæg på mindre virksomheder i Næstved Kommune (bilag 1). Regulativet er i tråd med regulering på området i mange andre kommuner og branchebekendtgørelser.

Made with FlippingBook - Online magazine maker