Punkt 187: Godkendelse af forslag til Regulativ for opbevaring af farlige stoffer
09.18.17-K08-1-20 Resume Politisk behandling
Teknisk Udvalg (anbefaler), 28.09.2020 Økonomiudvalget (udtaler sig), 19.10.2020 Byrådet (godkender), 27.10.2020
På mindre virksomheder og landbrug, som ikke er reguleret af bekendtgørelser eller miljøgodkendelser, skal administrationen ved konstatering af oplag med risiko for forurening, varsle og påbyde den enkelte virksomheder om regler for opbevaring af farlige stoffer. Ved vedtagelse af forslag til regulativ for håndtering og opbevaring af farlige stoffer herunder råvarer og affald, fastsætter kommunen ens regler for opbevaring på alle mindre virksomheder på tværs af brancher. Administration kan fremover informere og indskærpe efter rammerne beskrevet i regulativet, hvorfor vedtagelsen af et regulativ vil betyde en administrativ forenkling. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet godkender, 1. at forslag til Regulativ for opbevaring af farlige stoffer sendes i 4 ugers offentlig høring. 2. at Byrådet henlægger beslutningskompetencen for regulativet til Teknisk Udvalg. 3. at endelige vedtagelse af "Regulativ for opbevaring af farlige stoffer" samt eventuelle fremtidige ændringer af regulativet kan herefter vedtages af Teknisk Udvalg. Beslutning Teknisk Udvalg, 28.09.2020 Niels D. Kelberg var fraværende. Ad 1 – 3: Anbefales.
Økonomiudvalget, 19.10.2020 Søren Revsbæk var fraværende. Ad 1–3: Anbefales.
Susanne Steensgaard Tariq kan ikke gå ind for ad 2 og 3, idet hun ønsker at Byrådet tager stilling til beslutningskompetencen efter høringsperioden.
Byrådet, 27.10.2020 Ad 1-3: Godkendt. Sagsfremstilling
Made with FlippingBook - Online magazine maker