Administrationen har udarbejdet et forslag til et regulativ, som vil regulere opbevaring af farlige stoffer på mindre virksomheder i Næstved Kommune (bilag 1). Regulativet er en forenkling af gældende praksis på området. Et regulativ er et sæt regler, som fastsætter pligter og rettigheder for borgerne på et givent område, med henblik på at opretholde ordnede forholdt. Et regulativ udarbejdes i overensstemmelse med den gældende lovgivning, hvilket vil sige, at det ikke må fravige bestemmelser i loven eller fastsatte bekendtgørelser. Et forskrift har samme juridiske betydning som et regulativ.
Næstved Kommune skal på nuværende tidspunkt varsle og påbyde særregler til hver enkelt virksomhed, som ikke i forvejen er omfattet af miljøgodkendelse eller branchebekendtgørelser, hvis der ved tilsyn konstateres opbevaring med risiko for miljøet.
Regulativet stadfæster gældende praksis på området, men gør reglerne mere gennemskuelige og synlige for mindre miljøvirksomhederne som vognmænd, entreprenør- og håndværksvirksomheder og ikke miljøgodkendte landbrug. Med regulativet forventer administrationen en forenkling af procedurerne ved at kunne vejlede samt regulere om miljømæssig forsvarlig opbevaring af farlige stoffer ved at henvise til reglerne i regulativet.
Regulativet vil medføre kortere sagsbehandling og minimere risikoen for forurening fra oplag.
For eksempel indeholder regulativet en bestemmelse om, at flydende farligt affald skal opbevares i egnet beholder på spildbakke, mens råvarer indendørs kan opbevares i original beholder uden spildbakke, hvis der ikke er afløb i rummet. Det fastsættes, fordi normal praksis hos virksomhederne er, at beholder med råvare bliver udskiftet, når de er tomme, mens beholder til affald ofte bliver tømt/suget og genanvendt gentagne gange. Dette er også normen for regler, som fastsættes i miljøgodkendelser og branchebekendtgørelser.
Der kan gives dispensation fra reglerne, hvis f.eks. beholder til affald skiftes ud med en ny produceret beholder ved hver afhentning eller beholdere til stadighed godkendes jf. regler om transport af farligt gods. Enkelte affaldstransportører tilbyder sådanne ordninger. En dispensation vil lige som i dag kræve dokumentation for at beholder udskiftes/kontrolleres fra transportørens side.
Høringer Regulativet sendes i 4 ugers offentlig høring inden endelig vedtagelse.
Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven: Lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25/11/2019 Bekendtgørelse om regulering af visse aktiviteter: Bekendtgørelse nr. 844 af 23/06/2017 Økonomi Administrationen har ingen yderligere bemærkninger. Bilag Bilag 1 Regulativ for opbevarings af farlige stoffer
Made with FlippingBook - Online magazine maker