Punkt 190: Godkendelse af rammeaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde 2021-2022
00.22.00-P27-1-20 Resume Politisk behandling Omsorgs- og Forebyggelsesudvalget (anbefaler), 29.09.2020 Børne- og Skoleudvalget (anbefaler), 05.10.2020 Byrådet (godkender), 27.10.2020
De 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og regionsrådet skal hvert andet år senest den 1. december indgå en rammeaftale på det specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalens overordnede formål er at sikre, at der er de nødvendige tilbud og indsatser til rådighed på det specialiserede social- undervisningsområde. Rammeaftalen består af to dele – en udviklingsdel (behov for tilbud, faglig udvikling og fokusområder) og en styringsdel (kapacitets- og økonomistyringsdel). Samlet er rammeaftale 2021-2022 et resultat af en proces med inddragelse af politikere, brugere, handicaprådsrepræsentanter, fagdirektører og chefer gennemført fra efteråret 2019 til sommeren 2020. Rammeaftalen for 2021-2022 godkendes af Byrådet i efteråret 2020. INDSTILLING Administrationen indstiller, at rammeaftalen godkendes. Beslutning
Omsorgs- og Forebyggelsesudvalget, 29.09.2020 Kirsten Devantier var fraværende under punktet. Anbefales.
Børne- og Skoleudvalget, 05.10.2020 Anbefales.
Byrådet, 27.10.2020 Godkendt. Sagsfremstilling
I forbindelse med udarbejdelse af den nuværende rammeaftale 2018-2020 blev der gennemført en proces med inddragelse af både udvalgsmedlemmer fra kommuner og region, handicaprådsrepræsentanter og direktører. Resultatet af dette arbejde var en rammeaftale i forenklet form med et antal fokusområder for samarbejdet.
I forslaget til rammeaftale 2021-2022 fortsættes i dette spor – både med en formmæssig enkel og overskuelig rammeaftale og med et begrænset antal fokusområder. Herudover er der i forslaget til rammeaftale sat øget fokus på mål og resultater af samarbejdet. Fokusområderne i forslaget til rammeaftale er således udbygget med opstillede mål og ønskede resultater af arbejdet. Ændringerne skal fokusere på arbejdet og medvirke til at muliggøre politisk opfølgning.
Made with FlippingBook - Online magazine maker