Punkt 202: Beslutning om at sende forslag til »Tillæg 10 til Spildevandsplanen« i høring
06.00.05-P00-1-20 Resume Politisk behandling
Teknisk Udvalg (anbefaler), 26.10.2020 Økonomiudvalget (udtaler sig), 09.11.2020 Byrådet (godkender), 24.11.2020
Formålet med forslag til "Tillæg 10 til Spildevandsplanen" er at skabe det planmæssige grundlag for, 1) at separatkloakeringen af Hjulebæk kan gennemføres i forbindelse med nedlæggelse af Hjulebæk trixtank, 2) at rensekravet i 3 områder (Fladsåen, Nr. Tvede og Køng Kanal) og på en række enkeltejendomme kan ændres, samt 3) at NK-Spildevand A/S kan flytte overløb fra Rønnebækken til Gl. Susåarm ved Askevænget. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet godkender, 1. at forslag til »Tillæg 10« til ”Næstved Kommunes Spildevandsplan 2012-2022” godkendes og sendes i 8 ugers offentlig høring fra den 1. december 2020 til den 26. januar 2021. 2. at screening for miljøvurdering af »Tillæg 10« godkendes. Screeningen konkluderer, at tillægget ikke skal miljøvurderes. Beslutning Teknisk Udvalg 26.10.2020 Hanne Sørensen var fraværende. Ad 1 – 2: Anbefales.
Økonomiudvalget, 09.11.2020 Helge Adam Møller var fraværende. Ad 1 og 2: Anbefales.
Byrådet, 24.11.2020 Ad 1 og 2: Godkendt. Sagsfremstilling
Den gældende spildevandsplan for Næstved Kommune 2012-2022 med tillæg beskriver de planlagte tiltag for forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Spildevandsplanen er det juridiske grundlag for, at kommunen kan meddele påbud om kloakering og forbedret spildevandsrensning.
»Tillæg 10« omhandler i alt 142 ejendomme, jf. bilag 1. Adresser for de konkrete ejendomme, der vil kunne blive berørt af projektet, er oplistet på s. 11-14 i bilag 1.
Made with FlippingBook - Online magazine maker