Byrådets møde 2020

Ad 4: Valgt blev: Daniel Lillerøi (A) til Økonomiudvalget. Hanne Sørensen (A) til Plan- og Erhvervsudvalget. Daniel Lillerøi (A) som næstformand i NK-Forsyning A/S. Sagsfremstilling Daniel Lillerøi anmoder om udtræden af Plan- og Erhvervsudvalget, da Daniel Lillerøis nye stilling som citychef kan bringe medlemskabet af Plan- og Erhvervsudvalget i konflikt med habilitetsreglerne.

Højesteret slog i dom af 18. juni 1981 fast, at der ved siden af de specielle regler om inhabilitet i forvaltningslovens § 3 og i styrelseslovens § 29 om generel inhabilitet, som vedrører ansatte i en kommune, gælder en almindelig retsgrundsætning om generel inhabilitet.

Et kommunalbestyrelsesmedlem er afskåret fra at være medlem af et udvalg, når det er åbenbart, at den pågældende regelmæssigt har en privat erhvervsmæssig interesse i oplysningerne og i udfaldet af de sager, der behandles i udvalget. Inhabilitetsbetragtninger skal fremføres med varsomhed, når man er uden for den specielle inhabilitets område. Risikoen for konflikt mellem hvervet og den pågældendes interesse skal være klar og åbenbar.

Administrationen har udarbejdet en opgørelse, som viser administrationens umiddelbare vurdering af sager, som der habilitetsmæssigt i 2018 og 2019 skulle være truffet afgørelse i vedr. Daniel Lillerøis habiltet, hvis han dengang havde været formand for cityforeningen. I 2018 ville 16 ud af 126 behandlede sager give anledning til tvivl og i 2019 ville 18 sager ud af 133 sager give anledning til tvivl. Opgørelsen er vedlagt som bilag til sagsfremstilling.

Det er administrationens opfattelse, at betingelserne for at erklære Daniel Lillerøi for generel inhabil er til stede, når der henses til de interesser, som Daniel Lillerøi skal varetage som citychef og de interesser, der skal varetages som medlem af Plan- og Erhvervsudvalget.

Træffer Byrådet afgørelse om, at Daniel Lillerøi vurderes at være udelukket fra at sidde i Plan-og Erhvervsudvalget på grund af generel inhabilitet, så udtræder Daniel Lillerøi af udvalget.

I så tilfælde anmoder Tina Højlund Pedersen om udtræden af NK-Forsyning A/S bestyrelse, og Hanne Sørensen anmoder om udtræden af Økonomiudvalget.

Byrådet skal godkende medlemmernes anmodninger om udtræden og Byrådet skal udpege nye medlemmer til udvalgene og bestyrelsen for NK-Forsyning A/S.

Valggruppe 1 (A+B+F+O+Ø) indstiller herefter følgende medlemmer til følgende poster:

Økonomiudvalget: Daniel Lillerøi, Socialdemokratiet

Made with FlippingBook - Online magazine maker