Byrådets møde 2020

Punkt 211: Etablering af borgerrådgivnings- og whistleblowerfunktion

00.07.00-P20-1-20 Resume Politisk behandling Økonomiudvalg (anbefaler) 07.12.2020 Byråd (godkender) 15.12.2020

Det er i budgetforliget for 2021-22 vedtaget og afsat midler til, at Næstved Kommune skal etablere en uvildig og uafhængig Borgerrådgivning med tilhørende whistleblowerordning. Borgerrådgivningen skal også have opsøgende karakter. Byrådet skal godkende funktionen, økonomi samt fysisk placering. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet træffer beslutning om, at 1. etablere en samlet funktion, som varetager en § 65e borgerrådgivningsfunktion og en whistleblowerfunktion 2. funktionen delegeres reference til kommunaldirektøren for at sikre hurtig etablering samt høj læring i organisationen 3. funktionen får adresse i stuen i Teatergade 4. der findes finansiering til fornøden merudgift til funktionen i forbindelse med budgetlægningen for 2022 på Økonomiudvalgets område. Beslutning Økonomiudvalget, 07.12.2020 Ad 1-4: Anbefales.

Byrådet, 15.12.2020 Ad 1-4: Godkendt. Sagsfremstilling

Det er i budgetforliget for 2021-22 afsat 700.000 kr. til, at Næstved Kommune skal etablere en uvildig og uafhængig Borgerrådgivning med tilhørende whistleblowerordning. Borgerrådgivningen skal have en vejledende, rådgivende og opsøgende karakter.

Formålet med en uafhængig og uvildig borgerrådgivningsfunktion er, at rådgive og vejlede borgere, som føler sig klemt i systemet for derigennem at sikre organisationen et læringsperspektiv i forhold til sikring af god forvaltningsskik- og praksis.

Formålet med etablering af en whistleblowerfunktion er, at opfylde pligten til at sikre ansatte og borgernes mulighed for anonymt at henvende sig med oplevelser af - eller mistanke om lovovertrædelser.

Nedenfor gennemgås mulighederne for etablering af en samlet borgerrådgivnings- og whistleblowerfunktion.

Made with FlippingBook - Online magazine maker