Whistleblowerfunktionen som beskrevet i direktivet En whistleblower er efter EU direktiv 2019/1937 en person, der arbejder for en offentlig eller privat organisation eller har kontakt til en sådan i forbindelse med vedkommendes arbejdsrelaterede aktiviteter, og som indberetter overtrædelser af EU-retten. Den danske lov, som skal implementere direktivet forventes vedtaget i foråret 2021. Det vides ikke pt. om den danske lov udvider definitionen på en whistleblower eller anvendelsesområdet, så anvendelsesområdet også kommer til at gælde for overtrædelser af dansk lov.
Whistleblowerdirektivet indfører en udstrakt grad af beskyttelse af whistleblowere mod repressalier, og en whistleblowers anonymitet skal garanteres af arbejdspladsen og af staten. Hvis en whistleblower i Næstved Kommune ønsker at påberåbe sig beskyttelsen, skal whistlebloweren følge de processkridt, som fremgår af direktivet.
Først skal whistlebloweren ”fløjte” til en intern kanal, som kommunen er forpligtet til at etablere. Drift af denne kanal, det vil sige sagsbehandlingen af de indberettede oplysninger, kan etableres i den kommunale organisation, eller den kan udliciteres til en privat leverandør.
Hvis den interne kanal ikke agerer og undersøger og træffer afgørelse inden for 2 måneder, så kan en whistleblower "fløjte" til en ekstern kanal, som staten skal etablere.
Hvis den statslige kanal ikke reagerer, så kan whistlebloweren gå til offentligheden og pressen.
Følger en whistleblower processen som beskrevet ovenfor, så er staten forpligtet til at beskytte whistlebloweren mod repressalier med alle midler herunder afskrækkende sanktioner mod fysiske eller juridiske personer, som vil, eller som har hindret en whistleblower i at "fløjte".
Borgerrådgivningsfunktionen I budgetforliget for 2021-22 har Byrådet ønsket at etablere en uvildig og uafhængig Borgerrådgivning, hvortil borgerne kan rette henvendelse. Formålet med en borgerrådgivningsfunktion er, at tilbyde råd og vejledning til borgerne, og at sikre organisationen læring via det centrale overblik over kommunens forvaltningspraksis, som en borgerrådgivningsfunktion har mulighed for at skabe. Det er ønsket, at funktionen skal have en opsøgende funktion udadtil i forhold til borgerne og indadtil i forhold til organisationen. En borgerrådgivningsfunktion kan etableres i henhold til styrelseslovens § 65e, og har følgende bindinger med hensyn til funktionen: Borgerrådgiveren kan kun afskediges og ansættes af byrådet Borgerrådgiveren kan ikke udføre andre opgaver i den kommunale organisation - det vil sige opgaver, som ansvarsmæssigt er underlagt det almindelige hierarki i organisationen Borgerrådgiveren er ikke underlagt borgmesterens kompetence som øverste daglige leder af administrationen Borgerrådgiveren kan kun varetage to typer af opgaver: (a) Vejledning og rådgivning af borgere (b) Tilsyn med den kommunale organisation Borgerrådgiveren kan ikke ændre afgørelser truffet af den kommunale organisation (er ikke en ekstra klagemyndighed, men kan vejlede om rette klageorgan) Borgerrådgiveren udarbejder redegørelser til Byrådet og et årligt dialogmøde med Økonomiudvalget om borgerrådgiverens indsats.
Made with FlippingBook - Online magazine maker