Byrådets møde 2020

Punkt 212: Ældrerådsvalg 2021

00.00.00-A00-18-20 Resume Politisk behandling Byrådet (godkender), 15.12.2020

Ældrerådets valgperiode følger Byrådets valgperiode. Der skal således afholdes valg i 2021. Valget i 2017 blev afholdt som fremmødevalg. INDSTILLING Administrationen indstiller, at 1. valg til Ældrerådet afvikles som fremmødevalg den 16. november 2021, såfremt gældende lovgivning tillader det (COVID19-restriktioner) 2. Ældrerådet i samarbejde med Næstved Kommune står for den praktiske afvikling af valget, herunder indkaldelse af egne tilforordnede vælgere til dækning af afstemningsstederne 3. Ældrerådet stiller med et antal tilforordnede vælgere til at bemande valgstederne (minimum 60 personer) 4. såfremt der ikke 4 uger før valgdagen er opstillet de nødvendige antal kandidater, kan Byrådet, i samråd med det siddende Ældreråd, beslutte at aflyse afstemningen. Alle opstillede kandidater er i så fald valgt Beslutning Byrådet, 15.12.2020 Ad 1-4: Godkendt. Sagsfremstilling Ældrerådet i Næstved Kommune har i henvendelse til Byrådet den 18. november 2020 udtrykt ønske om at Ældrerådsvalget i 2021, på lige fod med Ældrerådsvalget i 2017, afvikles som fremmødevalg, samtidig med Kommunal- og Regionsrådsvalget, tirsdag den 16. november 2021. Fakta om Ældrerådsvalg Rådets valgperiode følger Byrådets. Der skal således afholdes valg i 2021. Ifølge vedtægten for Ældrerådet skal der vælges 12 medlemmer. Valgret har alle personer på 60 år og derover.Fremmødevalg skal afvikles særskilt på afstemningsstederne og bemandes særskilt.

Der skal nedsættes en valgbestyrelse bestående af formanden for Omsorgsudvalget og formanden for Ældrerådet. Sekretær for dette er teamlederen i Team Byråd og Direktion (Center for Politik og Udvikling).

Såfremt Ældrerådet ønsker fremmødevalg skal der forelægges en indstilling til Byrådet, som træffer endelig beslutning.

Der er ikke afsat budgetmæssig dækning til afvikling af Ældrerådsvalg.

Made with FlippingBook - Online magazine maker