Byrådets møde 2020

Der foretages en lang række udskiftninger og renoveringer af eksisterende forhold. Murværk repareres for revner, defekte fuger og manglende bindere. Tag- og gavlkonstruktioner forstærkes. Køkkenerne udskiftes og ventilationen i boligerne forbedres. Der renoveres adgangsveje og udskiftes interne kørearealer samt stier, hvor det er vurderet nødvendigt. Badeværelser renoveres i mindre omfang. Et beløb afsættes til undersøgelse og eventuelt reparation af kloakrør. 10 boliger ændres til tilgængelighedsboliger, og her bygges nyt køkken og badeværelse og ventilationsanlæg udskiftes. Derudover tilpasses boligerne kravene til tilgængelighed.

Til afdelingens tre ungdomsboliger opføres en tilbygning på 8,6 m2, så der bliver plads til et kammer, der kan benyttes som soverum.

For en nærmere gennemgang af helhedsplanen og det arbejde, som skal udføres, henvises til sagens bilag 1.

I 2020 bliver der udover helhedsplan udført allerede planlagt vedligeholdelsesarbejde, hvilket er udskiftning af døre og vinduer samt efterisolering af lette facader og ny beklædning på disse.

Anlægsudgiften finansieres på følgende måde:

Støttede realkreditlån:

15.486.613 kr.

Ustøttede realkreditlån:

15.438.063 kr.

Tilskud til helhedsplan (se udspecificering nedenfor):

1.970.000 kr.

I alt:

32.894.676 kr.

Sagen har været behandlet i Landsbyggefonden, men vil først blive færdigbehandlet efter kommunal godkendelse af skema A. Ifølge Landsbyggefonden kan der opnås nedenstående tilskud til helhedsplanen:

Fællespuljetilskud (tilskud fra Landsbyggefonden):

1.100.000 kr.

Tilskud fra Lejerbo (egen trækningsret):

370.000 kr.

Kapitaltilførsel - Femtedelsordningen:

500.000 kr.

I alt:

1.970.000 kr.

De støttede arbejder finansieres med støttede realkreditlån, hvor staten garanterer for hele lånet i dets løbetid, og Næstved Kommune stiller regaranti over for staten for den del af lånet, som ligger udover 60 % af ejendommens værdi. Næstved Kommunes regaranti er anslået til 100 % af de støttede realkreditlån på 15.486.613 kr. Landsbyggefonden refunderer 50 % af Næstved Kommunes eventuelle tab ved regarantien. Der søges også om garanti på de ustøttede lån på 28,57 % af 15.438.063 kr., i alt 4.410.928 kr. Her er der ingen refusion fra Landsbyggefonden ved tab. Det skal bemærkes, at der er tale om en foreløbig garantiberegning, og at den endelige garantiberegning først foretages ved afslutning af byggearbejderne, hvilket normalt er ved skema C-godkendelsen.

Lejerbo søger endvidere om godkendelse af kommunens deltagelse i femtedelsordningen med 100.000 kr., som ydes som lån. Udover kommune deltager Landsbyggefonden med 2/5, Lejerbo med 1/5 og realkreditinstituttet med 1/5.

Made with FlippingBook - Online magazine maker