Punkt 25: Beslutning om og opfølgning på Børne- og Skoleudvalgets studietur til Finland
00.05.11-G01-1-19 Resume Politisk behandling Børne- og Skoleudvalget (godkender), 03.02.2020
Børne- og Skoleudvalget var på studietur til Rauma i Finland den 26. til 29. november 2019. Alle medlemmer af udvalget deltog sammen med direktøren for området og centercheferne for henholdsvis Center for Dagtilbud og Skole og Center for Børn og Unge. Der er udarbejdet en kort rapport om studieturen, som udvalget anmodes om at kommentere på. Udvalget bedes tillige forholde sig til, hvilke emner/områder udvalget ønsker at arbejde videre med inspireret af studieturen. INDSTILLING Administrationen indstiller, at udvalget 1. afgiver bemærkninger til rapporten 2. udpeger emner/områder inspireret af studieturen, som udvalget vil drøfte med ledere og bestyrelser på kommende møder Beslutning Børne- og Skoleudvalget, 03.02.2020 Per Sørensen var fraværende. Udvalget ønsker blandt andet at drøfte muligheder omkring madordninger, udendørsfaciliteter herunder udendørs læringsmiljøer til de største elever og indretning af klasserum herunder rolige læringsmiljøer. Der fremlægges sager herom på kommende møder.
Sagen oversendes til Byrådets orientering.
Byrådet, 25.02.2020 Cathrine Riegels Gudbergsen var fraværende. Til efterretning. Sagsfremstilling
Børne- og Skoleudvalget var på studietur til Rauma i Finland tirsdag den 26. november til fredag den 29. november 2019. Udvalget havde 2 hele dage (onsdag og torsdag), hvor der var fokus på hhv. skoleområdet og dagtilbudsområdet. Formålet med besøget var at give inspiration til udvalgets arbejde med 0-18-års området herunder dagtilbud og skoler samt sammenhængen til børn med behov for særlig støtte.
Alle medlemmer af Børne- og Skoleudvalget deltog i studieturen sammen med direktøren for området og de 2 centerchefer for henholdsvis Center for Dagtilbud og Skole og Center for Børn og Unge.
Made with FlippingBook - Online magazine maker