Hvis kørslen alene skal benyttes til kommunale kørselsopgaver, vil der ikke være de samme farve- og indretningskrav til materiellet, der skal ikke monteres rejsekortudstyr, og operatøren fastlægger køreplan og efterfølgende løbende planlægning på baggrund af en direkte dialog med kommunen. Kommunen får dog selv ansvaret for at sikre den nødvendige passagerinformation og markedsføring af produktet til brugergrupperne.
Kommunebusser til brug for kørsel af skoleelever skal planlægges ud fra skoleformål, og kan derfor også tilpasses og justeres med kort varsel i forhold til elevernes bopæl og trafikfarlige veje. Kommunen kan også vælge, om det kun er berettigede elever, eller også ikke-berettigede og ordinære passagerer, der må køre med. Der må dog ikke opkræves betaling fra passagererne for brug af ruten, heller ikke fra skoleeleverne, hvorfor kommunen heller ikke skal finansiere en omkostning til skolebuskort, som ved traditionel åben kollektiv transport. Kørslen skal være gratis for brugerne. Besparelsen på skolebuskort er medregnet i potentialet på de estimerede 3 mio. kr. Gratis skolebusser for alle er ikke imod lighedsprincippet, da alle uden særlige krav vil få adgang til at køre gratis med. Gratis skolebusser kan dog gøre det vanskeligt at forudse behovet for kapacitet, da det kan være forskelligt fra dag til dag, hvor mange elever der vælger at benytte bussen. Det kan betyde, at der skal indkøbes en overkapacitet for, at der er plads til alle, der ønsker at køre med. Efter Movias afrapportering vil scenarierne derfor blive belyst yderligere inden, at der skal foretages et politisk valg af den ene eller anden løsning. Endelig vil en kommunebus ved tilføjelse af en option i udbuddet kunne anvendes til lejlighedsvis kørsel i perioder eller på tidspunkter, hvor busserne ikke udfører anden kørsel for kommunen. Kommunebus kan f.eks. også benyttes til kørsel af ældre til dagcentre, tandlægekørsel, svømmekørsel eller til ordinære ture i den kollektive trafik. Hvis busserne skal dække ture i den ordinære kollektive trafik, f.eks. kørsel med mindre bus aften og weekend, så gælder dog, at busserne skal være gule, udstyret med rejsekortudstyr, destinationsskilt og skal kunne medtage en cykel, barnevogn, rollator eller kørestol. Uden at tage forskud på afrapporteringen af kørselsanalysen, så kan muligheden for valg af kommunebus vise sig relevant, når afrapporteringen forventeligt foreligger i efteråret 2020. Økonomi Administrationen har ingen bemærkninger. Bilag Bilag 1: Referat af møde i Byrådet, 29.10.19, pkt. 167 Bilag 2: Notat om skolebuskørsel i Moviaudbud A19 - 15.01.20 Bilag 3: Pjece om Kommunebus fra Movia
Made with FlippingBook - Online magazine maker