Byrådets møde 2016

Punkt 98: Stordige og forundersøgelser

01.02.05-P16-1-15 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet På baggrund af Næstved Kommunes klimatilpasningsplan er der arbejdet med et forslag om at bygge et stordige på tværs af Karrebæk- og Dybsø Fjorde for at beskytte mod en kommende stormflod. For at komme nærmere en afklaring af mulighederne for at etablere et stordige, skal det afgøres, hvilke yderligere undersøgelser, der skal gennemføres. De naturmæssig forhold er afgørende for digets mulige gennemførsel, så det foreslås at fokusere på disse og eventuelt bruge de 100.000 kr., der er afsat til digeundersøgelser. Der ansøges derfor om frigivelse af 100.000 kr. INDSTILLING Administrationen indstiller, at der frigives 100.000 kr. til undersøgelse af de naturmæssige forhold omkring digeprojektet. Beslutning Økonomiudvalget, 30.05.2016 Anbefales. Byrådet, 28.06.2016 Mette Stensgaard var fraværende. Godkendt. Sagsfremstilling Teknisk Udvalg godkendte på sit møde den 9. maj 2016, at de naturmæssige forhold omkring digeprojektet undersøges nærmere, inklusiv mulig brug af de afsatte 100.000 kr. Beløbet er imidlertid ikke frigivet, hvorfor der ansøges herom. Stordigeprojektet er meget stort og i sin afklarende indledende fase. Det er ikke besluttet at gennemføre projektet. Det foreslås, at der gennemføres en række yderligere forundersøgelser omkring stordiget for at komme et skridt nærme et beslutningsgrundlag. Der er afsat 100.000 kr. i det nuværende budget, der kan bruges på digeundersøgelser. Som en del af Næstved Kommunes klimatilpasningsplan er der udarbejdet et forslag til et stordigeprojekt på tværs af Karrebæk- og Dybsø Fjorde. Tanken med stordiget er, at hele fjorden vil kunne beskyttes mod oversvømmelser (Karrebæksminde, Enø, Næstved by, Karrebækvej, Vordingborgvej mv.). Der skabes en helhedsløsning, og der vil være mange til at deles om udgiften. Diget vil måske kunne skabe rekreative tiltag til gavn for borgere og turister. Se uddybning af projekt og kort over placering i bilag 1. I bilag 2 er vist, hvilke områder der vil blive oversvømmet ved en kraftig stormflod i år 2110 (i år 2110 forventes havet at være steget 0,9 meter, hvilket gør stormfloden voldsommere).

Made with FlippingBook - Online magazine maker