Byrådets møde 2016

gennemført i 2019 og tager højde for de fremtidige genanvendelseskrav. Bl.a. skal der indsamles organisk affald, plast og metal ved husstandene, hvilket ikke sker i dag. Omkostningerne til investeringerne i dette system er indarbejdet i budgettet. Der er en opsparing til indførelse af systemet, og gebyret forventes derfor at kunne holdes på samme niveau i hele perioden. Det nye affaldssystem fremlægges til politisk behandling inden næste EU-udbud af transport og beholderindkøb i 2017. I bemærkningerne til udgiftsbudgettet (bilag 2) er de enkelte udgiftsposter beskrevet, ligesom der er redegjort for gebyrerne. Det fremgår bl.a. af bemærkningerne, at De forskellige udgiftsposter er i prisniveau 2016 og efterfølgende for 2017-2021 pris og lønfremskrevet med 2,2 % jf. budgetstrategien for 2017. Budgetposter med U=Udgifter og I=Indtægter. AffaldPlus har opgivet de faktiske priser i 2017 niveau, hvorfor disse ikke fremskrives. I gebyrgrundlaget er der indregnet, at den samlede formue på affaldsområdet med udgangen af 2021 er ca. 2 million kr. fordelt på de ordninger, hvor usikkerheden i budgettet er størst. Formuen nedskrives således fra 2017 til 2021 med ca. 26 millioner. Formuen holdes stabil på 26 millioner i 2017 og benyttes til investering i nyt affaldssystem i 2018 og 2019 med de nye ordninger fra 1. maj 2018. Opsparingen medfører således ikke gebyrforøgelse. Indføres nye ordninger som følge af nye lovkrav eller tilsvarende i budgetperioden, reguleres dette ved de årlige budgetbehandlinger. Gebyrstrukturen består af: For husholdninger: Grundgebyr (der indeholder generel administration, glas, papir, farligt affald, plast og metal), gebyr til genbrugspladser, gebyr til dagrenovation og gebyr til storskrald. Derudover kan tilvælges afhentning af haveaffald, tilkøb af ekstra papirbeholder, køb af ekstra sække og delvist nedgravede affaldssystemer. For virksomheder: Administrationsgebyr, og der kan tilkøbes en dagrenovationsordning samt tilkøbes ekstra sække. De faste omkostninger stiger med ca. 42 kr./år fra ca. 1.466 i 2016 til ca. 1.508 i 2017, fordelt med 1.091,44 til drift af genbrugspladser og 416,81 til drift af ordningerne for farligt affald, glas, papir og pap, øvrige ordninger og administration. Som noget nyt fremgår gebyret til AffaldPlus' drift af genbrugspladserne som en selvstændig post (og på regningen ved den kommende gebyropkrævning), da denne post alene udgør ca. 72% af grundgebyret. Gebyrerne for henholdsvis husholdninger og erhverv i 2017 fremgår af gebyrbladene vedlagt i bilag 3 og 4. De samlede gebyrer i 2017 er på samme niveau som i 2016. Økonomi Center for Økonomi og Analyse kan oplyse, at forslag til revideret budget for 2016 giver et netto mindre forbrug på ca. 3,7 mio. kr. i forhold til korrigeret budget ( oprindeligt budget 2016 + selvforvaltningsoverførsel fra 2015 ). For perioden 2017-2020 forventes et samlet merforbrug på ca. 1,8 mio. kr. i forhold til basisbudgettet. Affaldsområdet forventes ved udgangen af budgetperioden at have en formue/opsparing på ca. 1,3 mio. kr. Bevillingsønske 2016 2017 2018 2019 2020

Made with FlippingBook - Online magazine maker