7. Takster for tømningsordningen 2009
Sagsbeh.: Peter Hougaard
Sagsnr.: 2008-50255
Sagsfremstilling Der fremlægges forslag til budget for tømningsordningen for perioden 2009-2012.
Kloakforsyningen har netop gennemført et EU-udbud for den næste 4-årige periode.
På baggrund af det billigste tilbud fra Sydslam A/S, kan der opstilles budget for indtægter og udgifter for perioden 2009 – 2012.
Områdets primosaldo 2009 forventes at udgøre et tilgodehavende på ca. 1.400.000 kr.
Ordningen er fuld brugerfinansieret og skal derfor ”hvile i sig selv”.
Det foreslås derfor, at taksten for normaltømning nedsættes fra 415 kr./tømning til 380 kr./tømning. Taksten er ekskl. moms.
Alle øvrige takster foreslås fastholdt på 2008-niveau. Se bilag.
Nedsættelsen af taksten vil dog ikke for alle lodsejere opleves som en besparelse, idet ændringen af regulativ for Tømningsordning som vedtaget af Sammenlægningsudvalget i november 2006, medfører, at hustanke mindre end 2 m 3 fremover skal tømmes 2 eller 3 gange årligt. Det skyldes, at ejendomme med 1,5 m 3 - tank skal tømmes 2 gange og ejendomme med 0,8 m 3 - tank skal tømmes 3 gange. I gl. Fladså, gl. Fuglebjerg og gl. Suså kommuner er tankene hidtil blevet tømt én gang årligt, uanset tankstørrelsen. En lang række lodsejere i disse områder vil derfor opleve en fordyrelse af ordningen på op til 700 kr. årligt. Økonomi Af bilag fremgår forslag til budget samt takster for 2009. Da selskabsdannelsen først træder i kraft i 2009, forelægges sagen for Udvalget for Teknik og Miljø.
Lovgrundlag Regulativ for Tømningsordninger for bundfældningstanke, samletanke m.v. i Næstved
Særlige bemærkninger Der har efter møde i Udvalget for Teknik og Miljø været et afklaringsmøde med entreprenøren om det givne tilbud, dette er nu løst og tilbud fastholdes. Takstforslaget sendes nu i Byrådet for endelig godkendelse.
Politisk behandling Udvalg for Teknik og Miljø Udvalget for Økonomi, personale og overordnet Planlægning Byrådet
Sagens bilag Forslag til budget for tømningsordningen 2009-2012
Indstilling Teknik og Miljøforvaltningen indstiller, at takster for 2009 jf. bilag godkendes.
Byrådet 12.01.2009
11
Made with FlippingBook - Online magazine maker