106. Fensmark Fjernvarmeværk søger om garanti for lån
Sagsbeh.: Jens B Hansen
Sagsnr.: 2009-25353
Sagsfremstilling Fensmark Fjernvarmeværk ansøger om garanti for lån for indtil 5.325.000 kr. Da restgælden er afhængig af en kurs på opsigelsestidspunktet, kan restgælden ikke oplyses præcist.
Der er tale om, at Fensmark Fjernvarmeværk ønsker at konvertere et bestående lån med den nævnte restgæld til et lån i KommuneKredit.
Lånets hovedstol stammer tilbage fra 1998 hvor Fensmark Fjernvarmeværk blev oprettet i dets nuværende form, og der har ikke tidligere været givet kommunegaranti.
Løbetiden på det nye svarer til det gamle låns restløbetid, og det betyder, at lånet udløber i 2013. Konverteringen medfører en lavere ydelse i restløbetiden. Der ønskes konverteret til et annuitetslån med fast rente (på tilbudsdagen 3,61 %). Økonomi Iht. lånebekendtgørelsen for kommuner § 2 stk. 1 er investeringsudgiften til produktion af varme låneberettiget, og efter stk. 2 kan sådanne lån omlægges, når en række betingelser er opfyldt. I denne sammenhæng er betingelserne opfyldt. Lovbestemmelsen betyder, at når der foreligger ret til lånoptagelse, da kan kommunen også meddele garanti uden andre konsekvenser end dem, der kan ligge i en garantistillelse.
Politisk behandling Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning Byrådet
Sagens bilag Ansøgning fra Fjernvarmeværket
Indstilling Økonomiforvaltningen indstiller, at der meddeles garanti for indtil 5.325.000 kr.
Beslutning Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 04.05.2009 Torben Nielsen og Kurt Petersen var fraværende. Anbefales.
Beslutning Byrådet, 11.05.2009 Godkendt.
Bilag Ansøgning fra Fensmark Fjernvarmeværk om garanti for lån i forbindelse med lånekonvertering. Tilbage til toppen
Byrådet 11.05.2009
248
Made with FlippingBook - Online magazine maker