Byrådets møde 2009

15. Vejledende ferieplan for skoleårene 2009/10 og 2010/11

Sagsbeh.: Hanne M. Larsen

Sagsnr.: 2007-66191

Sagsfremstilling Skoleafdelingen har udarbejdet forslag til vejledende ferieplan for skoleårene 2009/10 og 2010/11. Forslaget til ferieplanerne har været udsendt til høring på skoler og i Skolebestyrelser.

I det udarbejdede forslag til vejledende ferieplan er der 200 skoledage for at sikre, at eleverne får det timetal, der er fastlagt i Folkeskoleloven.

Der er indkommet 14 høringssvar fra skolerne. 11 skoler har taget forslaget til efterretning. 3 skoler – Grønbroskolen, Ll. Næstved Skole og 10’eren ønsker at ændre i ferieplanerne. Ændringerne betyder, at antallet af skoledage fortsat er 200. Da det udarbejdede forslag til ferieplanen kun er vejledende, har den enkelte skole mulighed for at justere ferieplanen inden for lovens rammer, hvor elevernes timetal optalt i timer á 60 minutter over treårige perioder (1.-3., 4.-6. og 7.-9. klassetrin) og skoledagens længde sætter rammerne for antallet af skoledage. Skolerne skal sikre, at eleverne får det af Næstved Kommune besluttede timetal for skoleåret 2009/10 og 2010/11, som endeligt fastlægges i forbindelse med skoleårets planlægning.

Politisk behandling Udvalg for Børn og Familie den 17. december 2008 Byrådet den 12. januar 2009

Sagens bilag 1. Forslag til vejledende ferieplan for skoleårene 2009/10 og 2010/11.

Indstilling Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at 1. den vejledende ferieplan anbefales og 2. skolerne underretter forvaltningen i tilfælde af, at den vejledende ferieplan fraviges.

Beslutning Udvalg for Børn og Familie, 17.12.2008 Anbefales. Beslutning Byrådet, 12.01.2009 Lene Koustrup Madsen var fraværende. Godkendt.

Bilag Forslag til vejledende ferieplan skoleåret 2009/10 Forslag til vejledende ferieplan skoleåret 2010/11 Tilbage til toppen

Byrådet 12.01.2009

22

Made with FlippingBook - Online magazine maker