Byrådets møde 2009

121. Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning 7. juni 2009 - valgstyrere og tilforordnede vælgere

Sagsbeh.: Bertel V. Hansen

Sagsnr.: 2009-18913

Sagsfremstilling Til valget til Europa-Parlamentet og folkeafstemning den 7. juni 2009 skal der vælges i alt ca. 340 valgstyrere og tilforordnede vælgere samt et antal tilforordnede vælgere til at modtage brevstemmer i eget hjem mv. Der er indhentet forslag fra vælgerforeningerne, og på baggrund heraf er udarbejdet indstilling, jf. bilaget. Der er dog ikke indstillet personer nok, hvor det foreslås, at Fællessekretariatet bemyndiges til at godkende de manglende valgstyrere og tilforordnede. Michael Rex, der var udpeget som formand for valgstyrerne på afstemningsstedet i Karrebæk, har anmeldt forfald. I stedet foreslås Thomas Hvidtfeldt Hansen, der fungerede som formand ved folketingsvalget i 2007, valgt som formand. Økonomi Valgstyrere og tilforordnede vælgere får udbetalt en dobbelt diæt, der udgør 750 kr. (B- indkomst). I alt ca. 270.000 kr. Der er afsat i alt 1.240.000 kr. til valget til Europa-Parlamentet. Byrådet besluttede i møde den 23. marts 2009, at der tages stilling til finansiering af den forventede merudgift som følge af folkeafstemningen på i alt 550.000 kr. i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 1. april 2009. Økonomiafdelingen bekræfter, at der er budgetmæssig dækning til afholdelse af Europa- Parlamentsvalg, og at der tages stilling til finansiering af merudgiften til folkeafstemningen om tronfølgeloven i forbindelse med budgetkontrollen pr. 1. april 2009.

Lovgrundlag Europa-Parlamentsvalglovens § 16, stk. 1, jf. folketingsvalglovens kap. 5.

Politisk behandling Byrådet.

Sagens bilag Liste over valgstyrere og tilforordnede vælgere.

Indstilling Fællessekretariatet indstiller, 1. at der udpeges tilforordnede vælgere og valgstyrere i overensstemmelse med bilaget, 2. at Fællessekretariatet bemyndiges til at udpege de manglende valgstyrere og tilforordnede i overensstemmelse med indstilling fra vælgerforeningerne og 3. at Thomas Hvidtfeldt Hansen udpeges som formand for valgstyrerne i Karrebæk.

Beslutning Byrådet, 11.05.2009 Søren Revsbæk var fraværende. Godkendt.

Byrådet 11.05.2009

281

Made with FlippingBook - Online magazine maker