Byrådets møde 2009

156. Forslag om indførelse af madordning i daginstitutionerne fra 1. januar 2010.

Sagsbeh.: Johnni Helt

Sagsnr.: 2008-31521

Sagsfremstilling Der har været nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe, som har udarbejdet en rapport om indførelse af madordning i alle kommunens daginstitutioner fra den 1. januar 2010.

Arbejdsgruppen har udarbejdet vedlagte rapport.

Rapporten beskriver de punkter, som fremgik af det godkendte kommissorium for arbejdet. a. Krav til madordningen, afsnit 6.2 b. Konsekvenser ved levering af mad fra ekstern leverandør, afsnit 7.0

c. Fødevarestyrelsen vejledning om sund mad, afsnit 6.2 d. Udbud af opgaven til en eller flere leverandører, afsnit 9.1 e. De økonomiske driftskonsekvenser, afsnit 5.4 f. Krav til transport, levering, kølekapacitet m.v., afsnit 6.5 og 7.0 g. Konsekvenser for anlægsudgifter, bilag 2 h. Evt. ændrede krav til hygiejne – ikke egentligt beskrevet i. Konsekvenser for medarbejdere, afsnit 6.5 og 6.6. j. Renovationsudgifter, afsnit 5.2 k. Følgeudgifter m.v., afsnit 5

Arbejdsgruppen anbefaler – som forudsat i kommissoriet – at Byrådet træffer beslutning om A. Opgaven skal søges udliciteret jfr. beskrivelsen i afsnit 10 og således at Næstved Madservice skal afgive kontrolbud eller alternativt B. Opgaven skal søges løst internt ved Næstved Madservice m.v. uden licitation. Baggrunden for arbejdsgruppens alternative indstilling om, at opgaven kan søges løst internt ved Næstved Madservice, evt. Kildemarkskolen er, at det er vores opfattelse, at situationen ved at udlicitere opgaven vil være, at - Der er stor risiko for, at der ikke er private som vil byde på hele opgaven - Der går yderligere 4 måneder, som derfor fragår tiden til implementering af madordningen - Der ikke tilnærmelsesvis kan opnås priser, som kan holdes indenfor den økonomiske rammer der er til madordningen. - Der vil være stor usikkerhed i forbindelse med de tilbud, der måtte indkomme, da der ikke er tale om en kendt kommunal opgave, som udliciteres. Erfaringer fra både Odder og Århus Kommuner viser, at der ved udlicitering ikke er afgivet priser, som kan holdes indenfor forældrebetalingen, og/eller at der ikke er tilstrækkeligt med private leverandører, som har afgivet tilbud. Børne- og Kulturforvaltningen har adviseret KL om, at det er yderst usikkert om indførelse af madordningen kan gennemføres indenfor den økonomi, der er til rådighed ved forhøjelse af forældrebetalingen. Og at der i Næstveds tilfælde formentlig vil mangle mellem 2,2 og 6,0 mio. kr.

Byrådet 22.06.2009

369

Made with FlippingBook - Online magazine maker