295. Godkendelse af byggeprogram samt frigivelse af rådighedsbeløb
Sagsbeh.: Jan Grønkjær
Sagsnr.: 2009-5979
Sagsfremstilling I 2007 blev der gennemført en skimmelsvampeundersøgelse på Herlufmagle Skole. Undersøgelsen viste, at der var skimmelsvamp især i de flade tage i den nyeste del af bygningsmassen. Efterfølgende har det rådgivende ingeniørfirma Lyngkilde A/S udarbejdet et programoplæg til afhjælpning af skimmelsvampeskaderne, og herunder ændring af konstruktionen på de flade tage. I programoplægget er udgiften kalkuleret til ca. 20 mio. kr. Byggeudvalget vedr. Skimmelsvamperenovering på Herlufmagle Skole besluttede på sit møde den 16. juni 2009 at udbyde bygherrerådgiverydelserne med henblik på at udarbejde udbudsmateriale og gennemføre totalentrepriseudbuddet. Efterfølgende har bygherrerådgiveren CASA arkitekter, i samarbejde med brugergruppe og forvaltningen, udarbejdet byggeprogrammet, der skal ligge til grund for udbud i totalentreprise. Byggeprogrammet indeholder det funktionelle og teknisk krav til udskiftningen af det 4.600 m 2 tag over den nyeste del af skolen. I byggeprogrammet er indarbejdet de krav som er fastsat i kommunens klimaplan til reduktion af CO 2 udledning og kravene i den gældende vejledning om bæredygtigt byggeri. Byggeprogrammet der ligger til grund for entreprenørudbuddet, indeholder mange henvisninger til regler og normer samt praktiske og tekniske henvisninger. Byggeprogrammet, der er medsendt, er reduceret en del indenfor disse områder.
Med vedtagelse af anlægsbudget 2010 blev det besluttet, at den samlede anlægssum 19.500.000 kr. til renoveringen er til rådighed i 2010.
Tidsplanen for gennemførelse af projektet er følgende: Valg af totalentreprenør, februar 2010 Aflevering af byggearbejdet, oktober 2010
Økonomipåtegning Økonomiafdelingen bekræfter, at der er afsat et rådighedsbeløb på 19.500.000 kr. i budget 2010.
Handicapforhold (tilgængelighed) I henhold til BR 08
Bæredygtighed og Sundhedsmæssige konsekvenser Vurderes i forbindelse med bedømmelse af projekterne
Politisk behandling Udvalg for Børn og Familie Økonomiudvalget
Byrådet 14.12.2009
679
Made with FlippingBook - Online magazine maker