Byrådets møde 2009

297. Grønt regnskab 2008

Sagsbeh.: Margit Lunddahl Lund

Sagsnr.: 2008-17071

Sagsfremstilling I Agenda 21 handlingsplanen for 2008-2011 blev det sat som mål, at der skal laves et årligt grønt regnskab for de kommunale institutioner fra og med 2008. Regnskabet er ligeledes centralt for klimaplanes arbejde med at reducere energiforbrug. Regnskaberne skal bruges på de enkelte institutioner til at følge udviklingen i energiforbruget og til at finde ud af, hvor der kan spares på energien. Men de skal også bruges til at opgøre forbruget i kommunen som virksomhed, så den samlede udvikling kan følges. De grønne regnskaber vil således understøtte Agenda 21 arbejdet og arbejdet med at udrulle klimaplanen, men også være nødvendige ved den årlige afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening, vi skal foretage som Klimakommune og som underskriver af Den Europæiske Borgmesterpagt.

I regnskabet indgår kun de kommunale bygninger, hvor kommunen har driftsindflydelse. Kommunale udlejningsejendomme, ældreboliger m.v. er derfor ikke med i regnskabet.

For 2008-regnskabet har en yderligere afgrænsning været, at det ikke har været muligt at indhente data for alle ejendomme. Blandt andet fordi der ikke har været tilgængelige måleraflæsninger og forbrugsdata, som i stedet har måttet findes i kommunens regnskabssystem Prisme. Så det har været det muliges kunst i år. Men antallet af ejendomme, der indgår i regnskabet, vil løbende blive udbygget de kommende år. Økonomi Generelt set vil en nedsætning af energiforbruget have en positiv betydning for økonomien, for jo lavere forbruget er, jo mindre vil udgiften til energi være. Lovkrav Der er ikke noget lovkrav om at lave grønne regnskaber i kommunerne. Ifølge DN´s aftale skal kommunen dog kunne dokumentere udviklingen i CO 2 udledningen Påtegning om personalemæssige konsekvenser De personalemæssige ressourcer, der er brugt til udarbejdelse af regnskabet, er afholdt inden for Teknik- og Miljøforvaltningens ressourcer. Bæredygtighed og Sundhedsmæssige konsekvenser Produktionen af det grønne regnskab har ikke i sig selv betydning for miljøet. Anvendes regnskabet til at nedsætte energiforbruget, vil det have positiv betydning for miljøet. Supplerende bemærkninger Med Agenda 21 handlingsplanen for 2008-2011 blev det besluttet, at der fra og med 2008 skal udarbejdes grønne regnskaber. Politisk behandling  Godkendelse af ”Grønt regnskab 2008” i Udvalget for Teknik og Miljø den 27. oktober  Orientering i alle øvrige fagudvalg, november 2009  Godkendelse af ”Grønt regnskab 2008” i Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning den 7. december 2009  Godkendelse af ”Grønt regnskab 2008” i Byrådet, 14. december 2009.

Byrådet 14.12.2009

683

Made with FlippingBook - Online magazine maker