Byrådets møde 2009

316. Endelig vedtagelse af lokalplan 007 for et områder til blandet bolig og erhverv i Brogade 2, Næstved by

Sagsbeh.: Jens Trædmark Jensen

Sagsnr.: 2009-28753

Sagsfremstilling Teknik- og Miljøforvaltningen fremsætter lokalplanforslag 007 for et område til blandet bolig og erhverv i Brogade, Næstved by, til endelig vedtagelse. Ved vedtagelsen af lokalplanen aflyses lokalplan C1.1/9-1 for Axelhuskarreen. Som led i kommunesammenlægning er Næstved Kommunes tidligere ejendom Brogade 2-4, solgt til en privat ejer. Den nye ejer har i forbindelse med ombygning søgt om tilladelse til at udnytte tagetagen på den nyere del af ejendommen, nævnt som delområde A i lokalplanen. Imidlertid kræver dette en forhøjelse af den tilladte bebyggelsesprocent for området fra de nuværende 110 procent til en bebyggelsesprocent på 120. En sådan ændring er i et omfang, der kræver udarbejdelse af en ny lokalplan. Da kommunen er sindet at give tilladelse til denne ændring, har man derfor udarbejdet nærværende lokalplanforlag, som derved erstatter eksisterende lokalplan C1.1/9-1. I offentlighedsperioden er der kommet en indsigelse fra Kulturarvsstyrelsen, hvor man ønskede enkelte passager i lokalplanen præciseret i forhold til de fredningsbestemmelser, der findes på ejendommen. Nærmere detaljer om disse fremgår af sagsfremstillingens bilag 2.

Der har ligeledes været afholdt borgermøde, hvor der mødte én borger, som var nabo til Brogade 2. Han havde ingen indvendinger til lokalplanen.

Idet der kun indkom én indsigelse, er der ikke udarbejdet et indsigelsesnotat.

Lovgrundlag Lov om planlægning, kapitel 5 Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Handicapforhold (tilgængelighed) Lokalplanen åbner mulighed for udnyttelse af tagetage i lokalplanens delområde A, som forudsætter krav om elevator. Bebyggelsen får derfor en bedre tilgængelighed. Bæredygtighed (Agenda 21) Planen er screenet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det er vurderet, at lokalplanen ikke vil får væsentlig indvirkning på miljøet. Den nærmere begrundelse er beskrevet i lokalplanredegørelsen.

Der er medtaget bestemmelser, som sikrer det bevaringsværdige gårdrum, samt andre detaljer, som ikke er omfattet af fredningen på de bevaringsværdige bygninger.

Supplerende bemærkninger Forslaget har været behandlet i: Udvalg for Ejendomme og Lokalplaner, 04.08.2009 Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 10.08.2009

Byrådet 14.12.2009

722

Made with FlippingBook - Online magazine maker