Byrådets møde 2009

318. Ansøgning fra Andelsboligforeningen Dalsgården om omlægning af lån

Sagsbeh.: Morten Hallgreen

Sagsnr.: 2009-61913

Sagsfremstilling I brev af 7. oktober 2009 har SEVA Administration på vegne af Andelsboligforeningen Dalsgården ansøgt om, kommunen vil overføre den tidligere stillede garanti for et eksisterende lån til et nyt afdragsfrit rentetilpasningslån. Andelsboligforeningen Dalsgården ønsker at omlægge det nedenstående rentetilpasningslån til et 5 eller 10 års afdragsfrit rentetilpasningslån med en maks. løbetid på 30 år.

Lånetype

Hovedstol, oprindelig

Restgæld pr. dato

Restløbetid

RT-lån type F5-10, afdragsfrit

7.282.800 kr.

7.282.800 kr.

25,5 år

Udover det nævnte lån forefindes et yderligere lån (tillige RT-lån) med en restgæld på 2.248.000 kr., hvorpå der hidtil er blevet afdrages normalt, men hvor der i ansøgningen forespørges om kommunen vil acceptere en omlægning til afdragsfrit lån. Lånegarantien er givet af tidl. Fuglebjerg Kommune den 24. juni 2004, og dækker den del af den samlede belåning, som er placeret udover 60 pct. anskaffelsessummen, og som reduceres med de årlige afdrag. I forbindelse med at begge lån skal refinansieres ansøger andelsboligforeningen om at der opretholdes afdragsfrihed på det lån, som i foreningens levetid hidtil har haft afdragsfrihed. Bortfaldet af afdragsfriheden vil betyde en huslejestigning på ca. 1.800 kr. pr. måned for hver af de 8 boliger. Foreningen har i mail af 26. november tilkendegivet at en huslejestigning på 1.800 kr. pr. måned vil få bestyrelsen til at opgive hvervet. Det oplyses, at der i 7 af de 8 boliger bor pensionister, der ikke vil kunne magte en sådan udgiftsstigning. Økonomipåtegning Økonomiforvaltningen oplyser at kommunen ikke har behandlet lignende sager tidligere. I henhold til almenlovens § 160p stk. 1 kan kommunalbestyrelsen godkende at overføre tidligere stillet garantier til omprioriteringslån. Garantiforpligtelsen udgjorde den 21.12.2008 1.585.975 kr. Kommunen skal ikke godkende refinansiering af rentetilpasningslån, så længe der kun ændres i rentefastsættelsen. Kommunens aktuelle garantistillelse har indtil dato været omkostningsfri. I det scenarie, hvor afdragsfriheden ophører, vil risikoen for, at kommunen må træde til som garant forøges, måske endda betydeligt. I det scenarie, hvor perioden med afdragsfrihed forlænges vil kommunen fortsat stå som garant, men antagelig uden at skulle træde til med økonomisk bistand. For kommende lejere vil huslejen til stadighed kunne friholdes for afdrag jf. den gældende realkreditlov, og der er således ikke tale om, at afdragsperioden forkortes i relation til en normal

Byrådet 14.12.2009

726

Made with FlippingBook - Online magazine maker