4. Erhvervsaffaldsgebyr Tilsynets afgørelse
Sagsbeh.: Ulla Berit Rasmussen
Sagsnr.: 2007-28296
Sagsfremstilling Tilsynet har i mail af 4. november 2008 fremsendt kopi af Statsforvaltningens afgørelse af 10. oktober til I/S Fasan, omhandlende det af Næstved Kommune vedtagne erhvervsaffaldsgebyr. Statsforvaltningen finder, at Næstved Kommunes vedtagne gebyr er i overensstemmelse med lovgivningen, og at der i de af Næstved Kommune vedtagne erhvervsaffaldsregulativer er hjemmel til at opkræve virksomhederne samlegebyr for året 2007. Statsforvaltningens udtalelse vedlægges som bilag. Administrationen finder det påkrævet at bemærke, at administrationen ikke kan genkende statsforvaltningens gengivelse af forløb jf. Statsforvaltningens bemærkninger nederst p. 3 og øverst p. 4, idet administrationen bemærker, at Statsforvaltningen allerede i sommeren 2007 fik tilsendt samtlige vedtagne regulativer vedrørende erhvervsaffaldsgebyret. Administrationen skal også bemærke, at adressaten for Statsforvaltningens afgørelse er Næstved Kommune, ikke I/S Fasan, ligesom det skal bemærkes, at det ikke, som det fremgår af Statsforvaltningens brev, er I/S Fasan, som har vedtaget, hvilket gebyr virksomhederne i Næstved Kommune skal opkræves, men derimod Næstved Byråd.
Administrationen har anmodet Statsforvaltningen om at fremsende en afgørelse, hvoraf fremgår, at Næstved Kommune er adressat.
Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven § 48
Politisk behandling Udvalg for Teknik og Miljø Udvalget for Økonomi, Personale og Planlægning Byrådet
Sagens bilag Tilsynets afgørelse
Indstilling Fællessekretariatet og Teknik og Miljøforvaltningen indstiller, at Statsforvaltningens afgørelse tages til efterretning.
Beslutning Udvalg for Teknik og Miljø, 09.12.2008 Anbefales
Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 22.12.2008 Anbefales.
Byrådet 12.01.2009
6
Made with FlippingBook - Online magazine maker