Byrådets møde 2015

Byrådet 13-01-2015

Punkt 1: Godkendelse af dagsorden

00.22.02-A26-1-13 Godkendelse af dagsorden. Byrådet, 13.01.2015 Søren Dysted og Niels Kelberg var fraværende. Godkendt.

Punkt 2: Forslag til lokalplan 041 og kommuneplantillæg nr. 7 for Gallemarkskvarteret

01.02.00-P16-3-11 Kompetenceudvalg: Byrådet

Forslag til lokalplan 041 for Gallemarkskvarteret og kommuneplantillæg nr. 7 fremlægges til godkendelse med henblik på offentlig fremlæggelse. Administrationen indstiller, A. At forslag til lokalplan 041 og kommuneplantillæg nr. 7 godkendes til offentlig fremlæggelse i 8 uger. B. At der afholdes borgermøde om planerne den 3.2.2015, kl. 19.00. Administrationen har i samarbejde med et konsulentfirma udarbejdet forslag til lokalplanen og kommuneplantillægget. Lokalplanforslaget omfatter Kulturmiljøet Gallemarkskvarteret og en husrække langs Rolighedsvej.

Ejendomsudvalget har på møde den 20.6. 2011 taget beslutning om igangsættelse af planarbejdet. Baggrunden for det er bl.a., at i de seneste år er flere ejendomme fornyet med moderne materialer (der er flere steder oplagt sortglaseret tegl), og tilført nye overdimensionerede kviste med forringelse af bevaringsværdien til følge.

Forud for udarbejdelsen af lokalplanforslaget blev der gennemført en byvandring, samt afholdt en workshop, der havde til formål at afdække beboernes forventninger til den nye lokalplan. Flere udsagn fra workshoppen blev indarbejdet i lokalplanforslaget.

Gallemarkskvarteret er Næstveds første planlagte og helstøbte villakvarter. Området er stærkt inspireret af engelske havebyidéer, hvor byplanen og bebyggelsen er nøje afstemt med hinanden. Bebyggelsen i Gallemarkskvarteret er opført efter idealerne i Bedre Byggeskik bevægelsen, og området rummer mange fine eksempler på huse, opført i netop denne byggeskik. Gallemarkskvarteret udgør derfor både som plan og som enkeltstående huse et unikt område i Næstved.

Formålet med lokalplanen er at sikre, at Gallemarkskvarteret opretholdes som et af Næstveds værdifulde kulturmiljøer, og at bebyggelsen, der stadig fremstår som

velbevarede eksempler på tidens karakteristiske arkitektur, bevares. Det er samtidig formålet at sikre, at fremtidige ombygninger bliver udført på en måde, så arkitekturen i videst muligt omfang bliver tilbageført til den oprindelige. Herudover har lokalplanen til formål at bevare forhaver og sikre en ensartet allébeplantning langs nogle af områdets veje i overensstemmelse med de oprindelige planer for området.

Endelig er det formålet at anvise mulighed for at indrette pladserne ved Gallemarksvej/Peder Bodilsvej og ved Gallemarksvej/Peder Syvs Vej som såkaldte shared space, der medvirker til dæmpning af trafikhastigheden, så der tages større hensyn til de bløde trafikanter.

Lokalplanen indeholder desuden beskrivelse af stilarten Bedre Byggeskik og anbefalinger for, hvordan disse ejendomme istandsættes, og har til formål at inspirere, vejlede og være en "øjenåbner" for de arkitektoniske og håndværksmæssige kvaliteter, bebyggelsen rummer.

Kommuneplantillægget, der omfatter en husrække mod Rolighedsvej, er i Kommuneplan 2013 udlagt til blandet bolig og erhverv. Da området er et udpræget boligområde med dobbelthuse på små grunde, hvor indretning af erhverv ikke er mulig, ændrer kommuneplantillægget områdets anvendelse til bolig, som svarer til den faktiske anvendelse.

Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet

Supplerende bemærkninger Økonomiudvalget behandler sagen den 12. januar 2015, og udvalgets beslutning vil foreligge til Byrådets møde.

Ejendomsudvalget, 08.12.2014 John Lauritzen var fraværende.

Ad 1: Anbefales Ad 2: Godkendt Økonomiudvalget, 12.01.2015 Ad 1: Anbefales. Byrådet, 13.01.2015 Søren Dysted og Niels Kelberg var fraværende. Ad 1: Godkendt. Bilag Forslag til lokalplan 041 - EU

Punkt 3: Endelig vedtagelse af lokalplan 053 for boligområde ved Herluf Trolles Vej, Næstved

01.02.05-G01-25-14 Kompetenceudvalg: Byrådet

Offentlighedsperioden for lokalplanforslaget er afsluttet. Planen fremlægges nu til endelig vedtagelse med mindre justeringer, som fremgår af rettelsesbladet. Administrationen indstiller, at lokalplan 053 for boligområdet ved Herluf Trolles Vej godkendes med de af administrationen foreslåede justeringer. Lokalplan 053 skal aflyse ældre utidssvarende bebyggelsesregulerende deklarationer for et eksisterende parcelhusområde fra 70érne ved Herluf Trolles Vej i Næstved og åbne mulighed for tilbygninger og fornyelse af bygningens arkitektur, energirenovering og opsætning af solceller. Lokalplanen muliggør bl.a. modernisering af bebyggelse med naturmaterialer af høj kvalitet som skifer, fibercementskifer og træ, med respekt for områdets identitet.

Lokalplanen viderefører væsentlige bebyggelsesregulerende bestemmelser fra de gamle deklarationer såsom områdets anvendelse, grundstørrelse, matrikulære forhold og etageantal. Samtidig sikrer lokalplanen eksisterende grønne arealer og stier.

Boligområdet ved Herluf Trolles Vej består af en traditionel ældre parcelhusbebyggelse i røde og brune tegl med facadepartier i mørk malet træbeklædning. Tage med lave taghældninger er dækket med røde og brune tegl eller betontagsten. Bebyggelsen har bevaret materialemæssige og arkitektoniske kvaliteter, der søges bevaret i lokalplanen.

Forslag til lokalplanen har været offentligt fremlagt i 8 uger. I offentlighedsperioden er der modtaget enkelte bemærkninger og ændringsforslag, bl.a. ønske om fastholdelse af nuværende etageantal i delområde 1, præcisering af bestemmelserne for farvevalg og mulighed for beklædning af gavle med fibercementbrædder.

På baggrund af disse bemærkninger er der udarbejdet forslag til mindre justeringer af den endelige lokalplan, der tilgodeser hovedparten af borgernes ønsker og ændringsforslag. Forslag til ændringer fremgår af rettelsesbladet, der er vedlagt sagen.

Ejendomsudvalget Økonomiudvalget

Byrådet

Supplerende bemærkninger Økonomiudvalget behandler sagen den 12. januar 2015, og udvalgets beslutning vil foreligge til Byrådets møde. Ejendomsudvalget, 05.01.2015 Anbefales med ændring i § 7.14 fra 6 meter til 6,40 meter. Økonomiudvalget, 12.01.2015 Anbefales. Byrådet, 13.01.2015 Søren Dysted og Niels Kelberg var fraværende. Godkendt. Bilag 053. Indsigelser og bemærkninger

Sammenfatning af indsigelser Rettelsesblad_EU_05.01.2015 053_FORSLAG

Punkt 4: Tillæg til lokalplaner for kolonihaver

01.02.05-G01-19-14 Kompetenceudvalg: Byrådet

Ejendomsudvalget besluttede på møde den 31.03.2014 at udarbejde tillæg til lokalplanerne for kolonihaveforeningerne Skovhøjen og Manglebjergvænget. Lokalplantillæggene skal være med til at ensrette bebyggelsesmulighederne for kolonihaveforeningerne i Næstved by. Lokalplantillæggene giver mulighed for etablering af 10 m2 drivhus uden fradrag i bebyggelsesprocenten, jf. bygningsreglementets regler for småbygninger, på hvert enkelt havelod. Administrationen indstiller, at 1. Tillæg nr.1 til lokalplan nr. D16-1 for et område til offentlige formål (kolonihaver) ved Englebjergvej sendes i offentlig høring, og 2. Tillæg nr.1 til lokalplan nr. K4-1 for et område til offentlige formål (kolonihaver) ved Kalby Ris sendes i offentlige høring. Ejendomsudvalget besluttede på møde den 31.03.2014 at harmonisere forholdene for kolonihaver i Næstved by. Dette indbefatter, bl.a., udarbejdelse af lokalplantillæg for to af kolonihaveforeningerne, Skovhøjen og Manglebjergvænget.

Lokalplantillæggene fastlægger bebyggelsesprocenten for de to områder, således at drivhuse ikke indgår i beregningen af bebyggelsesprocenten. Bygningsreglementet tillader op til 10 m2 småbygninger uden fradrag i bebyggelsesprocenten.

Lokalplantillæggene giver mulighed for etablering af 10 m2 drivhus på hvert havelod uden fradrag i bebyggelsesprocenten, jf. bygningsreglementets regler for småbygninger. Ændringerne i plangrundlaget for de to kolonihaveforeninger er i overensstemmelse med kommunens beslutning om at harmonisere de generelle forhold for kolonihaver i Næstved by samt kommuneplanrammerne for områderne. Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. K4-1 for et område til offentlige formål (kolonihaver) ved Kalby Ris tildeler bonusvirkning til den oprindelige lokalplan og tillægget til lokalplan, da planområdet er beliggende i landzone, og store dele af kolonihaveforeningen ligger inden for skovbyggelinjen for Kalby Ris skov. Bonusvirkningen gør det muligt at opføre de ønskede drivhuse uden landzonetilladelse eller dispensation fra skovbyggelinjen.

Dele af planområdet for Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. K4-1 for et område til offentlige formål (kolonihaver) ved Kalby Ris er beliggende inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen for Pottemagerbanken. Pottemagerbanken er en rundhøj/gravhøj fra oldtiden, som er beliggende øst for lokalplanområdet i Kalby Ris skoven. Inden for beskyttelseslinjen må der, jf. Naturbeskyttelsesloven, ikke ske ændringer i tilstanden. Der må bl.a. ikke placeres bebyggelse så som bygninger, skure, campingvogne og master. Der må heller ikke foretages ændringer i terrænet, beplantning eller hegning. Der er søgt om ændring af fortidsbeskyttelseslinjen hos Naturstyrelsen, således at beskyttelseslinje ophæves for den matrikel, hvorpå kolonihaveforeningen ligger, matrikel nr. 6aæ, Holsted By, Herlufsholm.

Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet

Supplerende bemærkninger Økonomiudvalget behandler sagen den 12. januar 2015, og udvalgets beslutning vil foreligge til Byrådets møde. Ejendomsudvalget, 05.01.2015

Ad 1: Anbefales Ad 2: Anbefales Økonomiudvalget, 12.01.2015

Ad 1 og 2: Anbefales. Byrådet, 13.01.2015 Søren Dysted og Niels Kelberg var fraværende. Ad 1 og 2: Godkendt. Bilag

K4-1_Tillæg_EU_05.01.2015.pdf D16-1_Tillæg_EU_05.01.2015.pdf

Punkt 5: Foranalyse af potentiale ved konkurrenceudsættelse af Næstved Park & Vej

88.12.00-Ø54-1-14 Kompetenceudvalg: Byrådet

Som led i fase 1 i implementeringen af Næstved Kommunes "Strategi for konkurrenceudsættelse og kommunale samarbejder" er udarbejdet en foranalyse af potentialer ved konkurrenceudsættelse af de opgaver, der i dag løses af den kommunale selvforvaltningsvirksomhed Næstved Park & Vej (NPV).

I foranalysen præsenteres et kontinuum for mulige veje at gå i det videre arbejde med konkurrenceudsættelse i NPV, herunder tilknyttede potentialer og opmærksomhedspunkter. Administrationen indstiller, at byrådet: 1. træffer beslutning om, hvilken af modellerne a eller b, der ønskes arbejdet videre med. 2. ved beslutning om model b: godkender at Næstved Park & Vej selv deltager i udbudsforretningen og afgiver kontrolbud. I forbindelse med implementeringen af fase 1 i Næstved Kommunes "Strategi for konkurrenceudsættelse og kommunale samarbejder" (godkendt i byrådet den 25. marts 2014) er der udarbejdet en foranalyse af mulighederne for konkurrenceudsættelse af Næstved Park & Vej (NPV). Budgettal sammenlignet med K4-kommunerne Der er et budget på ca. 72 mio. kr. til NPVs løsning af opgaver på områderne "veje", "grønne områder" og "vintertjeneste". Samlet set ligger Næstved på niveau med eller lidt bedre end gennemsnittet i K4-kommunerne (Køge, Holbæk, Slagelse og Næstved) målt på budgetteret udgift pr. borger eller pr. meter vej. Status på konkurrenceudsættelse i Næstved Park & Vej NPV har stor erfaring med konkurrenceudsættelse af opgaver, og konkurrenceudsættelse bruges som et naturligt redskab i optimeringen af driften. Dette underbygges af udviklingen fra 2007, hvor 28% af opgaverne var konkurrenceudsatte og til i dag, hvor 46% af opgaverne er konkurrenceudsatte.

Modeller for konkurrenceudsættelse Med udgangspunkt i situationen i NPV med en konkurrenceudsættelsesgrad på 46% samt erfaringerne fra andre kommuner opregnes følgende to modeller for det videre arbejde med konkurrenceudsættelse:

A. Fortsættelse af nuværende strategi, hvor opgaver konkurrenceudsættes og hjemtages ud fra en vurdering af, hvor opgaven kan løses mest effektivt. Der vurderes fortsat at være en mindre gevinst at hente ved øget konkurrenceudsættelse, og konkurrenceudsættelsesgraden vil derfor løbende blive øget til mellem 50% og 60%.

B. En samlet konkurrenceudsættelse af alle opgaver hurtigst muligt, forventeligt fra medio 2016, hvor en evt. ny entreprenør, udover at overtage NPVs nuværende opgaver, også overtager styring og tilsyn med eksisterende kontrakter frem til udløb. Ved udløb af kontrakterne (løbende i perioden 2017-2019) overtager entreprenøren selve opgaveløsningen.

Potentiale ved konkurrenceudsættelse Med udgangspunkt i undersøgelser samt erfaringer fra andre kommuner, vurderes der at være et "teoretisk" besparelsespotentiale på 10% ved en samlet konkurrenceudsættelse af alle opgaver på park- og vejområdet. Der gøres opmærksom på, at der er tale om administrationens bedste skøn på nuværende tidspunkt. De 10% fordeler sig således: 5% besparelsespotentiale ved effektiviseringer forud for eller i forbindelse med konkurrenceudsættelse. Dette potentiale kan realiseres for de opgaver, der i dag løses af NPV, uanset om der foretages konkurrenceudsættelse eller ej 2½% potentiale, som skyldes andre vilkår og lønaftaler på det private arbejdsmarked 2½% potentiale ved total og samlet konkurrenceudsættelse, som skyldes, at samlet opgaveportefølje er mere interessant for store entreprenører, som derfor har større tilskyndelse til at give et lavere bud.

Effektiviseringsproces Uanset hvilken af de to modeller, der ønskes arbejdet videre med, vil der blive gennemført en effektiviseringsproces i NPV, som forventes at kunne give besparelser i størrelsesordenen knap 2 mio. kr. årligt med helårsvirkning fra 2016.

Ud af de 2 mio. kr. skal ca. 1 mio. kr. årligt fra 2016 bruges til at indfri effektiviseringsstrategiens krav om 1% årlig besparelse på driftsrammen fra 2016. Dermed vil mindst 1 mio. kr. årligt fra 2016 kunne medvirke til at indfri målsætningen om besparelser som følge af konkurrenceudsættelsesstrategien.

Besparelsespotentiale ved de to modeller Uanset hvilken model der vælges, spares der 1,95 mio. kr. som følge af effektiviseringer.

Ved model A (konkurrenceudsættelse af mellem 50% og 60% af opgaverne) spares derudover mellem 75.000 og 250.000 kr. årligt. Engangsudgifterne i forbindelse med realiseringen af model A skønnes at være på 20.000 til 50.000 kr., mens det ikke er muligt at give et bud på merudgifter til controlling m.v. Model A er realiserbar med helårsvirkning fra 2016.

Ved model B (samlet konkurrenceudsættelse) spares mellem 975.000 og 2,775 mio. kr. årligt over tid. Engangsudgifterne i forbindelse med realiseringen af model B skønnes at være et sted mellem 2,5 mio. kr. til 3,8 mio. kr., mens det ikke er muligt at give et præcist bud på merudgifter til controlling m.v. Den skønnede besparelse på 975.000 kr. forventes at være realiserbar med helårsvirkning fra 2017. I 2018 og 2019 skønnes der at være en stigende årlig besparelse frem mod realiseringen af det fulde potentiale på 2,775 mio. kr. i 2020.

Der vil være forskellige opmærksomhedspunkter forbundet med de to modeller. Disse er præsenteret i tabellen s. 12 i foranalysen (bilag 2).

Personalemæssige konsekvenser Der er foretaget høring af MED-udvalget på NPV. Høringssvaret er vedlagt som bilag. Det fremgår af høringssvaret, at NPV, såfremt model B vælges, ønsker at deltage med et kontrolbud.

Der gøres i øvrigt opmærksom på, at MED-udvalget for NPV løbende er blevet orienteret om konkurrenceudsættelsesstrategien og NPVs rolle i den forbindelse. Tilsvarende vil MED- udvalget blive inddraget i den videre proces, uanset hvilken model der arbejdes videre med.

Byrådsvedtagelser, som kan påvirke eventuelle bud på konkurrenceudsættelserne Hvis det besluttes at konkurrenceudsætte et område, er det væsentligt, at det gøres klart i udbudsmaterialet, at det pågældende område fortsat vil være underlagt muligheden for, at

byrådet kan ændre serviceniveau eller vilkår for opgaveløsningen. Hvis Byrådet beslutter at ændre serviceniveauet på et område, vil der ske en konsekvensberegning i forhold til den økonomiske ramme – og dermed den indgåede kontrakt. Serviceniveauet kan på denne måde ændres i både opadgående – og nedadgående retning. De konkrete områders konkurrenceudsættelse skal ses i sammenhæng med den allerede godkendte effektiviseringsstrategi. Her er det godkendt, at alle nettodriftsrammer reduceres med 1 procent om året fra budget 2016. Det er et vilkår i Næstved Kommune og skal dermed også fremgå tydeligt af udbudsmaterialet, og indregnes som en forudsætning i kontrakterne. Hermed stilles de private og offentlige leverandører lige og tilbydes samme vilkår. Center for Økonomi og Analyse oplyser, at der, som følge af strategien for konkurrenceudsættelse og øget kommunalt samarbejde, er budgetteret med en samlet besparelse/effektiviseringsgevinst på 6 mio. kr. om året fra 2015. Potentialet dækker alle de områder, der er forudsat konkurrenceudsat i 2015. Transaktionsomkostningerne ved en evt. konkurrenceudsættelse af Næstved Park & Vej finansieres således, at udgifter til konsulentydelser i forbindelse med selve udbudsforretningen betales via direktionens udviklingspulje, mens udgifter i forbindelse med opmåling og beskrivelse af opgaver betales via provenuet fra konkurrenceudsættelsen. Teknisk Udvalg Økonomiudvalget Byrådet Supplerende bemærkninger Økonomiudvalget behandler sagen den 12. januar 2015, og udvalgets beslutning vil foreligge til Byrådets møde. Teknisk Udvalg, 15.12.2014 Teknisk Udvalg anbefaler, at der arbejdes videre med model a, idet sparerammen forøges samlet set med kr. 775.000 i perioden 2015 til 2020. Udvalget inddrages løbende med status for processen Administrativ tilføjelse Notat fra udvalgsformanden blev udleveret på mødet og tilknyttes til Økonomiudvalgets behandling. Notatet har ikke ligget til grund for administrationens indstilling og sagsbehandling. Økonomiudvalget, 12.01.2015 Teknisk Udvalgs anbefaling følges. Byrådet, 13.01.2015 Søren Dysted og Niels Kelberg var fraværende.

Godkendt. Lars Hoppe Søe og Githa Nelander kan ikke gå ind for beslutningen men anbefaler model B. Bilag Bilag 1 Opsummering af foranalyse, Næstved Park & Vej Bilag 2 Foranalyse af potentiale ved konkurrenceudsættelse af Næstved Park & Vej Bilag 3 Høringssvar fra MED-udvalget i Næstved Park & Vej Bilag 4 Input fra udvalgsformanden for teknisk udvalg

Punkt 6: Forslag til stiftelse af tværkommunalt turismeselskab, VisitSydsjælland-Møn

24.10.05-P20-3-14 Kompetenceudvalg: Byrådet

Byrådet har i møde den 7.oktober 2014 principgodkendt, at Næstved Kommune indtræder i VisitSydsjælland-Møn - et fælles turismesamarbejde med Faxe, Stevns og Vordingborg kommuner.

Samtidig godkendte byrådet det overordnede strategioplæg for destinationsorganisationen VisitSydsjælland-Møn fra 2015 mod 2020.

Forslag til valg af selskabsform, forslag til ejeraftale og forslag til vedtægter tager udgangspunkt i det vedtagne strategioplæg og fremlægges til godkendelse. Administrationen indstiller,

1. at godkende interimbestyrelsens anbefaling af, at etablere VisitSydsjælland-Møn som et aktieselskab-A/S.

2. at godkende interimsbestyrelsens anbefaling af forslag til ejeraftale.

3. at godkende interimsbestyrelsens anbefaling af forslag til vedtægter.

4. at godkende interimsbestyrelsens anbefaling til, at Vordingborg By bliver hjemsted for VisitSydsjælland-Møn.

5. at byrådet udpeger ét medlem i og blandt byrådets medlemmer, som indstilles til valg til bestyrelsen.

6. at byrådet indstiller ét medlem, der har en særlig erfaring med virksomhedsdrift indenfor

selskabets virkeområde.

7. at interimbestyrelsen bemyndiges til at indstille op til 2 eksterne medlemmer, jf. punkt 9.3 i forslag til ejeraftale. Valg af selskabsform Der vedlægges notater med beskrivelse af 3 forskellige selskabsformer, samt beskrivelse af de skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform. Her redegøres der for fordele og ulemper ved de enkelte selskabsformer.

Interimbestyrelsen har i møde den 15. december 2014 besluttet, at anbefale overfor byrådet, at VisitSydsjælland-Møn etableres som et Aktieselskab A/S.

Interimbestyrelsen vurderer denne selskabsform, som værende den mest fordelagtige set i forhold til det tidligere godkendte strategioplæg. Det er samtidig bestyrelsens vurdering, at Aktieselskabsformen vil sikre den størst mulige opbakning fra turismevirksomhederne. Et Aktieselskab vil signalere den professionalisme, der er behov for i bestræbelserne på at gøre destinationen til en national spiller i dansk turisme.

Et kommunalt ejet aktieselskab er samtidig en selvstændig juridisk enhed og ejerne har ikke instruktionsbeføjelser over for dens medlemmer. Den øverste ledelse er generalforsamlingen, der træffer beslutninger om selskabets overordnede forhold samt vælger en bestyrelse. Bestyrelsen har ansvar for selskabets forhold og organisation, og den er forpligtet til at fremme selskabets interesser. Selskabet er reguleret af selskabsloven og ejerkommunerne indskyder tilsammen kr. 500.000. Byrådet har tidligere principgodkendt, at Næstved kommunes aktieandel andrager 38 %. I forhold til moms, så er aktieselskaber ikke omfattet af den kommunale momsrefusionsordning. Ulemperne ved et Aktieselskab - A/S, der skal virke i overensstemmelse med lov om erhvervsfremme og hermed hovedsagligt skal levere ydelser, til ejerkommunerne, indenfor de i loven fastsatte rammer er ikke større, end at de ved en fornuftig planlægning af selskabets økonomi og drift vil kunne kompenseres gennem de årlige samhandelsaftaler mellem den enkelte ejerkommune og selskabet. Med hensyn til overvejelser omkring specifikt etablering af I/S er denne selskabsform fravalgt, da den ikke åbner mulighed for en bestyrelse med markant repræsentation fra turismeerhvervet. Dette er ligeledes baggrunden for, at bestyrelsen foreslås fastholdt, som oprindeligt skitseret med to medlemmer udpeget af hvert byråd; et medlem af byrådet og et medlem der har særlig erfaring med virksomhedsdrift indenfor Selskabets virkeområde, samt to eksterne medlemmer, som udpeges af selskabets bestyrelse.

Forslag til ejeraftale For enhver virksomhed med flere ejere bør det altid sikres, at der er klarhed om hvad der gælder for ejerne og selskabet i forhold til samarbejdet. Hvilke forventninger har kommunerne og selskabet til hinandens arbejdsindsats og løbende forpligtelser. Det er vigtigt med en ejeraftale at få skabt en fælles forståelse og en aftale om de indbyrdes “spilleregler” fra starten af. Vedlagte ejeraftale er udarbejdet på baggrund af det fælles strategioplæg med pejlemærker for Visit Sydsjælland-Møn.

Aftalen indeholder detaljeret beskrivelse af en række spørgsmål om selskabets ejerstruktur, organisering, aktiviteter, økonomi m.v. Det bemærkes, at ejeraftalen i henhold til selskabsloven ikke er et bindende dokument for selskabet, men er et gensidigt bindende dokument for ejerkommunerne.

Det foreslås i ejeraftalen, at de 4 ejerkommuner binder sig økonomisk for perioden år 2015 til 2018 til at købe destinationsydelser i henhold til de beløb som blev godkendt i oktober 2014. For Næstved Kommune er beløbet 3.150.000 kr. pr. år. Bilag 3 til ejeraftalen med samhandelsbeløb holdes indenfor det principgodkendte beløb pr. år frem til og med 2018. Bilag 3 med samhandelsbeløb for de fire kommuner fremlægges for økonomiudvalget, når den endelige økonomiske aftale for overgangsåret 2015 er endeligt fastlagt for alle fire kommuner.

I forslag til ejeraftale, skal bestyrelsen for selskabet inden udgangen af 3. kvartal 2017 fremsende et oplæg til bestyrelsens fremtidige størrelse og sammensætning til behandling i ejerkommunerne inden udgangen af år 2018.

Det bemærkes, at der i det godkendte strategioplæg var lagt op til at bestyrelsen blev udpeget af advisory board. I vedlagte forslag til ejeraftale lægges der nu op til, at hver ejerkommune udpeger 2 repræsentanter til bestyrelsen.

Forslag til vedtægter Ved stiftelse af selskabet skal der fastlægges et forslag til vedtægter. Vedtægterne er et regelsæt, som regulerer retsforholdene for selskabet. Så længe selskabets vedtægter respekterer ufravigelige lovregler, er det stor frihed til udforme et forslag til vedtægter, som passer til selskabet VisitSydjælland-Møn. I vedlagte forslag til vedtægter indgår de vigtigste elementer fra ejeraftalen, herunder selskabets formål og aktiekapital. Herudover indeholder vedtægterne procedure for indkaldelse, afholdelse og afvikling af generalforsamling. Endelig er der et forslag til tegningsregler for bestyrelsen.

Hjemsted for selskabet Borgmestre fra Faxe, Næstved, Stevns og Vordingborg Kommuner var i møde den 24. september 2014 enige om at stifte et 100 % kommunalt ejet turistselskab På mødet blev hjemsted for det nye selskab ligeledes drøftet og der var enighed om at Vordingborg By er det rette hjemsted for Visit Sydsjælland-Møn. Det er nu vigtigt at få selskabets hjemsted formelt besluttet af hensyn til den forestående overdragelse af medarbejdere til det nye selskab. Center for Økonomi og Analyse har ingen bemærkninger, idet at etableringen af det tværkommunale turismeselskab ikke ændrer noget budgetmæssigt. Økonomiudvalget Byrådet Supplerende bemærkninger Økonomiudvalget behandler sagen den 12. januar 2015, og udvalgets beslutning vil foreligge til Byrådets møde. Økonomiudvalget, 12.01.2015 Ad 1-2: Anbefales. Ad 3: Anbefales. Ad 4: Anbefales. Ad 5: Borgmesteren indstilles valgt. Ad 6: Helle Reedtz-Thott indstilles valgt. Ad 7: Anbefales. Byrådet, 13.01.2015 Søren Dysted og Niels Kelberg var fraværende. Økonomiudvalgets anbefalinger godkendt. Bilag Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSyds Notat om fordele og ulemper ved henholdsvis et IS, AS og PS Vedtægter udkast 02 01 15 - uden links sag nr. 230, principgodkendelse af fælles turismeselskab Ejeraftale udkast 06 01 15 - uden links

Punkt 7: Hjælpemiddeldepot, tværkommunalt samarbejde

29.30.00-G01-2-14 Kompetenceudvalg: Byrådet

Fremlæggelse af status og den fremadrettede plan for det igangsatte arbejde i forhold til tværkommunalt samarbejde for drift af Hjælpemiddeldepot. Samarbejdet omfatter Faxe og Næstved kommuner. Administrationen/ styregruppen indstiller, at Sundheds- og Psykiatriudvalget 1. drøfter status og oplæg 2. sender sagen med anbefaling til Byrådet Baggrund På baggrund af strategien for konkurrenceudsættelse blev der i januar 2014, i samarbejde med Center for Økonomi og Analyse samt Indkøbs- og Udbudskontoret i Næstved Kommune, skitseret en potentialeafklaring for hjælpemiddelområdet.

Kort tid forinden (ultimo 2013) havde Faxe Kommune rettet henvendelse til Næstved Kommune med henblik på et eventuelt tværkommunalt samarbejde om fælles depotdrift på hjælpemiddelområdet.

BDO rapport for KL: ”Foranalyse af stordriftsfordele på udvalgte kommunale områder” I BDO rapporten fremhæves, at effekten på hjælpemiddeldepotdrift primært handler om at etablere ét fælles hoveddepot og således at reducere antallet af driftsenheder. I arbejdet fokuseres på muligeden for realisering af yderligere stordriftsfordele, ud over de, som allerede er høstet i Næstved Kommune, jf. nedenstående.

Drift af hjælpemiddeldepot / historik i Næstved I 2009 blev gennemført en analyse med henblik på afklaring af Næstveds kommunes fremtidige drift af hjælpemiddeldepot. Sundhedsudvalget besluttede at nedlægge de 7 små depoter fordelt rundt om i kommunen og erstatte disse med ét fælles hjælpemiddeldepot.

Økonomi I forbindelse hermed hjemtog Næstved fra 2009 og fremadrettet en permanent effektiviseringsgevinst på årlig 773.000 kr. Gevinsten er realiseret ved personalereduktion, optimering, effektivisering og sparet huslejeudgifter.

Ud af det samlede hjælpemiddelbudget på 46,5 mio. kr. anvendes de ca. 4 mio. kr. til drift af hjælpemiddeldepotet. Langt hovedparten af udgifterne til hjælpemidler er i et kontinuerligt udbud.

Resultater Projektet skal munde ud i en samarbejdsaftale mellem Faxe og Næstved kommuner vedrørende driften af hjælpemiddeldepot. Det vil sige samdrift af hjælpemiddeldepot, primært med udgangspunkt i anvendelse af Næstved kommunes nuværende faciliteter.

Forventet effekt Det er forventningen, at et tværkommunalt hjælpemiddeldepot vil give en effektivisering via stordrift og samdrift. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre den præcise rationaliseringsgevinst for Næstved, men et overslag på det forventede potentiale er på 2,5 - 5 %.

Formålet er, at Næstved Kommune efterfølgende kan levere samme service for færre omkostninger.

På hjælpemiddelområdet i Næstved er tværkommunal samdrift et nyt og endnu uudforsket område, derfor er det ligeledes et formål at opsamle viden og erfaring, der kan bruges fremadrettet - også på andre områder i Næstved Kommune/sundhedsområdet.

Der er udarbejdet projektaftale, som pt. afventer supplerende input fra Faxe Kommune. Projektaftalen er i sin nuværede form vedhæftet som bilag.

Status Der har siden ultimo 2013 været kontakt og dialog mellem Faxe og Næstved Kommuner vedrørende muligheden for et tværkommunalt hjælpemiddeldepot. Samarbejdet er blevet yderligere formaliseret i 3. kvartal 2014, hvor der dels er blevet nedsat en projektgruppe bestående af repræsentanter fra både Næstved og Faxe (se vedhæftede projektaftale).

Der er etableret et godt samarbejde de to kommuner imellem, med intensiveret mødeaktivitet i 3. kvartale 2014, ligesom der er lagt en plan fremadrettet. Den politiske proces i begge kommuer er drøftet, og spilleregler herfor er aftalt.

Yderligere er aftalt opgavefordeling med henblik på: Konkretisering samt beskrivelse af fordele, ulemper og forudsætninger i forhold til mulige samarbejdsmodeller; en inhouse model ("samarbejdsmodellen) og en § 60 aftale. Indholdsbeskrivelse for et tværkommunalt hjælpemiddeldepot; opgavevaretagelse, samarbejde, serviceniveau og udviklingsmuligheder. Erfaringsopsamling fra andre kommuner med tværkommunale samarbejder, dels som § 60 aftaler og dels med andre samarbejdsmodeller. Anvendelse af erfaringer fra Beredskabsområdet, IT området m.fl.

Plan for den videre proces Der sigtes efter opstartsdato for det tværkommunale hjælpemiddeldepot 1.1.2016. Den nuværende aftale med privat leverandør på området indebærer 1 års opsigelse.

Der vil således være ca. 1 år til planlægning og involvering af relevante parter, herunder medarbejdere og de to kommuners Direktioner og relevante politiske fora. Center for Økonomi og Analyse oplyser, at der som følge af strategien for konkurrenceudsættelse og øget kommunalt samarbejde, er budgetteret med en samlet besparelse/effektiviseringsgevinst på 6 mio. kr. om året fra 2015. Potentialet dækker alle de områder, der er forudsat konkurrenceudsat i 2015. Sundheds- og Psykiatriudvalget Økonomiudvalget Byrådet

Supplerende bemærkninger Økonomiudvalget behandler sagen den 12. januar 2015, og udvalgets beslutning vil foreligge til Byrådets møde.

Sundheds- og Psykiatriudvalget, 01.12.2014 Jette Leth Buhl var fraværende. 1. Drøftet 2. Flertallet ønsker at anbefale sagen med henblik på godkendelse i byrådet 3. Githa ønsker at sagen konkurrenceudsættes i forhold til muligheden for at skabe job, skatteindtægter og spare på bygninger og materiale. Med henblik på at Virksomheden bosætter sig i Næstved. Økonomiudvalget, 12.01.2015 Ad 1-2: Anbefales. Byrådet, 13.01.2015 Søren Dysted og Niels Kelberg var fraværende. Ad 1 og 2: Godkendt. Githa Nelander kan ikke gå ind for beslutningen, idet hun ønsker at sagen konkurrenceudsættes i forhold til muligheden for at skabe job, skatteindtægter og spare på bygninger og materiale. Bilag Projektaftale tværkommunalt hjælpemiddeldepot Opsummering konkurrenceudsættelse, Hjælpemiddeldepot

Punkt 8: Erhvervsstrategi 2015 - 18 og Forretningsplan 2015 for Næstved Erhverv

24.10.00-P00-1-14 Kompetenceudvalg: Byrådet

Der skal tages stilling til den endelige godkendelse af byrådets Erhvervsstrategi 2015 - 18 og godkendelse af udkast til Næstved Erhverv A/S' forretningsplan 2015 med tilhørende aktivitetsoversigt. Bestyrelsen for Næstved Erhverv har den 12. december 2015 godkendt den endelige erhvervsstrategi og udkast til forretningsplan. Administrationen indstiller, 1. At Erhvervsstrategi 2015 - 18 godkendes. 2. At udkast til Forretningsplan med tilhørende aktivitetsoversigt 2015 godkendes. 3. At borgmesteren bemyndiges til at indgå samarbejdsaftale for 2015 indenfor den økonomiske ramme i budget 2015. Næstved Erhverv A/S påbegyndte sine aktiviteter i januar 2013 og blev ved beslutning i Økonomiudvalget i december 2013 restruktureret. I denne forbindelse blev der tilført yderligere ressourcer til arbejdet med såvel erhvervsservice, som erhvervsfremme i Næstved Erhverv. 2014 har efter aftale mellem Næstved Kommune og Næstved Erhverv været betragtet, som et etableringsår. Der er blevet ansat flere nye medarbejdere og der er blevet arbejdet med kerneopgaverne omkring erhvervsservice, ligesom der er blevet arbejdet med færdiggørelse af erhvervsstrategi 2015 - 18 og revision af forretningsplan 2014. Der foreligger således nu et godt afsæt til, at Næstved Erhverv A/S kan tage fat på det langsigtede arbejde med, at realisere målene i Kommuneplanstrategi 2012, erhvervssporet, samt den nye vision for Mærk Næstved, fleksibelt små erhverv. Erhvervsstrategi 2015 - 18 udkast til Erhvervsstrategien blev godkendt af Økonomiudvalget i september 2013. Strategien er nu blevet yderligere bearbejdet sprogligt og lay-outmæssigt, således, at strategien foreligger i en udgave, der kan anvendes i den daglige markedsføring og profilering af Næstved, som erhvervskommune.

Strategien fokuserer fortsat på de fire valgte strategiske indsatsområder:

Byggeri. Detailhandel, engroshandel og service. Sundhed og omsorg. Nye styrkepositioner, bl.a. ventilationsklynge.

Som noget nyt, er 'Ressource City' indstrevet i strategien, som et element i det fjerde strategiske indsatsområde.

Forretningsplan 2015 for Næstved Erhverv A/S Forretningsplanen er udarbejdet i forlængelse af erhvervsstrategi 2015 - 18. Den udgør fundamentet for Næstved erhvervs daglige virke. Forretningsplanen beskriver missionen, organisationen og dens økonomi. Den definerer og målsætter Næstved Erhvervs opgaver indenfor generel erhvervsservice, erhvervsfremme, erhvervsudvikling og iværksætteri. Forretningsplanen afrundes med en aktivitetsoversigt for 2015, hvor årets aktiviteter beskrives med tilhørende kvantitative mål. Center for Økonomi og Analyse kan oplyse, at der i budgettet er afsat 4.3 mio. kr. til erhvervsservice opgaver. Økonomiudvalget Byrådet Supplerende bemærkninger Økonomiudvalget behandler sagen den 12. januar 2015, og udvalgets beslutning vil foreligge til Byrådets møde. Økonomiudvalget, 12.01.2015 Ad 1-3: Anbefales. Byrådet, 13.01.2015 Søren Dysted og Niels Kelberg var fraværende. Ad 1-3: Godkendt med de bemærkninger

at der skal være opmærksomhed på det danske samarbejde ”Greater Copenhagen” og at

Næstved Erhvervs bestyrelse opfordres til dialog med Arbejdsmarkedsudvalget, med henblik på koordinering omkring fælles mål. Bilag Bilag 7 Udkast til forretningsplan 2015 Erhvervsstrategi15-18

Punkt 9: Vielser uden for kommunen

23.01.00-A26-1-15 Kompetenceudvalg: Byrådet

Mange kommuner og borger har haft ønske om, at det skal være muligt for en borgmester at foretage vielser uden for kommunen er nu blevet imødekommet. Det er ikke længere tidssvarende at begrænse borgmestrenes stedlige vielseskompetence – også set i lyset af, at folkekirkens præster kan vie i hele landet. Dette har ført til en lovændring i Ægteskabsloven. Administrationen indstiller, at 1. Byrådet tager orienteringen til efterretning og 2. godkender at samtlige kommuner i landet meddeles en generel tilladelse til at foretage vielser i Næstved Kommune. Godkendelsen gælder dog ikke vielser i Næstved Kommunes administrationsbygninger. Folketinget har vedtaget en ændring af ægteskabsloven, som gør det muligt for kommunerne at foretage vielser uden for kommunen. Dog må borgmesteren og den øvrige borgerlige vielsesmyndighed i kommunen kun foretage en vielse i en anden kommune, hvis den anden kommune godkender dette. Borgerne får ikke med denne lovændring ret til at kræve, at vielsen skal foretages et andet sted end på rådhuset. Det er fortsat borgmesteren, der beslutter, om vielsen kan foretages et andet sted.

Ændringen i Ægteskabsloven trådte i kraft den 1. juli 2014. Byrådet Byrådet, 13.01.2015 Søren Dysted og Niels Kelberg var fraværende. Ad 1 og 2: Godkendt.

Punkt 10: Fastlæggelse af ramme for leasingfinansiering i 2015

00.01.00-S00-94-14 Kompetenceudvalg: Byrådet

Næstved Kommune har en masteraftale vedrørende leasing med Kommuneleasing. Masteraftalen løber i perioden 2010-2014 med mulighed for at forlænge aftalen til og med 2015. Byrådet skal årligt godkende den økonomiske ramme for leasingfinansiering for regnskabsåret. Administrationen indstiller 1. at optionen på forlængelse i 2015 anvendes og 2. at de ovenstående leasingrammer for 2015 godkendes Næstved Kommune har for årene 2010-2014 indgået en Masteraftale vedrørende leasing med Kommuneleasing. Kommunen har mulighed for forlængelse af aftalen i et år (option). Byrådet skal årligt godkende de økonomiske rammer for finansiering via leasing for regnskabsåret. Der blev i 2012 besluttet en ramme på 50 mio. kr., i 2013 en ramme på 40 mio. kr. og i 2014 en ramme på 27,1 mio. kr.

Der er vurderet følgende leasingbehov i 2015:

Område

Indkøb af Hjælpemidler

Beløbsramme 11,0 mio. kr.

Sundhedsområdet

IT

Netværk WAN, hard- og software, GIS mv.10,0 mio. kr.

Skole IT

Hardware

3,0 mio. kr. 2,0 mio. kr. 4,0 mio. kr.

Biler, ikke øremærket Finansiel og operationel leasing Diverse, ikke øremærketRådighedsramme

I alt 30,0 mio. kr. Center for Økonomi og Analyse oplyser, at årsopgørelsen ultimo 2013 over kommunens finansielle leasingarrangermenter viser en restgæld på 223,0 mio. kr. mod 245,3 mio. kr. ultimo 2012.

Betalingen af leasingydelserne afholdes indenfor de respektive områders budgetter. Økonomiudvalget d. 12. januar 2015 Byrådet d. 13. januar 2015

Supplerende bemærkninger Økonomiudvalget behandler sagen den 12. januar 2015, og udvalgets beslutning vil foreligge til Byrådets møde. Økonomiudvalget, 12.01.2015

Ad 1 og 2: Anbefales. Byrådet, 13.01.2015 Søren Dysted og Niels Kelberg var fraværende. Ad 1 og 2: Godkendt.

Punkt 11: Anlægsregnskab - Næstved Bibliotek og Borgerservice

00.32.04-S00-5-14 Kompetenceudvalg: Byrådet

Aflæggelse af anlægsregnskab for fusionen mellem NæstvedBibliotekerne og BorgerService. Administratioen indstiller, at anlægsregnskabet godkendes. Kontoen er oprettet i forbindelse med fusionen mellem NæstvedBibliotekerne og BorgerService, der er afsluttet i 2014.

Beløbet er brugt til ombygning og indkøb af inventar, udstyr og tekniske systemer på Næstved Hovedbibliotek og i Rådmandshaven.

Det viste sig under ombygningen, at el-arbejdet blev langt dyrere end anslået, da det udførte el-arbejde på Næstved Hovedbibliotek var ulovligt etableret i forbindelse med opførelsen i 2004 og skulle lovliggøres. Den pågældende leverandør var efterfølgende gået konkurs, og der skulle derfor indgås aftale med en ny leverandør.

Vedr. udvidelse af nummersystemet (QMatic) viste det sig, at det eksisterende system ikke længere kunne opgraderes, hvorfor et nyt system skulle indkøbes.

Derfor dækkede det bevilgede beløb ikke udgifterne, hvorfor både Center for Kultur og Borgerservice og Næstved Bibliotek & Borgerservice måtte tilføre projektmidler.

Anlægsregnskabet udgør i hovedtal:

Betalingsanlæg 320.000 kr. Nummersystem520.000 kr. Indretning 1. sal1.100.000 kr. Indretning 2. sal500.000 kr. Diverse 46.966 kr. Ialt 2.486.966 kr.

Finansieret ved:

Bevilling 1.974.000 kr. Ekstra bevilling 366.150 kr. Overført fra driften146.816 kr. Ialt 2.486.966 kr. Center for Økonomi og Analyse kan bekræfte, at regnskabet er i overensstemmelse med kommunens bogføring. Kulturudvalget Økonomiudvalget Byrådet Supplerende bemærkninger Økonomiudvalget behandler sagen den 12. januar 2015, og udvalgets beslutning vil foreligge til Byrådets møde. Kulturudvalget, 15.12.2014 Anbefales. Økonomiudvalget, 12.01.2015 Anbefales. Byrådet, 13.01.2015 Søren Dysted og Niels Kelberg var fraværende. Godkendt. Bilag Anlægsregnskab Bibliotek og Borgerservice

Punkt 12: Valgte ikke-byrådsmedlemmers vederlæggelse

81.14.00-G00-1-14 Kompetenceudvalg: Byrådet

Ifølge kommunestyrelsesloven skal byrådet tage stilling til, om der skal ydes diæter eller tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af hverv i diverse nævn, bestyrelser m.fl. Byrådet skal træffe beslutning herom til Fritidsudvalgets valgte ikke-byrådsmedlemmer. Administrationen indstiller,

1. at der ydes diæter eller tabt arbejdsfortjeneste til valgte ikke-byrådsmedlemmer i Fritidsudvalget.

2. at byrådet konfirmerer udpegningen af Kirsten Ærø, Hanne Simonsen, Tonny Ploug, Jørgen Rasmussen, Allan Dinesen, Janne S. Kristensen, Pia Holgersen og Søren Rasmussen. Fritidsudvalget er valgt jf. lov om Folkeoplysning.

Valgte ikke-byrådsmedlemmer har siden kommunesammenlægning modtaget vedlag for varetagelse af hverv i Fritidsudvalget (tidligere Folkeoplysningsudvalget).

I forbindelse med valg af medlemmer til Fritidsudvalget i foråret 2014 tog Kulturudvalget valget af medlemmer til Fritidsudvalget til efterretning på deres møde den 12. maj 2014.

I lov om folkeoplysning fremgår det, at at der kan ydes diæter, tabt arbejdsfortjeneste og befordringsgodtgørelse jævnfør reglerne i lov om kommuners styrelse.

I lov om kommuners styrelse har personer krav på godtgørelse til kørsel. Godgørelsen er obligatiorisk og kan ikke fraviges, men udbetaling af vederlæggelse og godtgørelser fordrer, at Byrådet har konfirmeret udvalgsudpegningerne, da byrådets udpegning af det enkelte medlem er en forudsætning for, at personer kan modtage vederlæggelse og godtgørelser i henhold til politiske beslutninger og lovgivning herom.

Det følger af kommunestyrelsesloven, at Byrådet skal tage stilling til, om der skal ydes diæter eller tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af deres hverv i Fritidsudvalget. Dog ikke for formand Torben Stenstrup der modtager vederlag jf. Styrelsesvedtægten.

Følgende otte i Fritidsudvalget er ikke-byrådsmedlemmer: Kirsten Ærø, Hanne Simonsen, Tonny Ploug, Jørgen Rasmussen, Allan Dinesen, Janne S. Kristensen, Pia Holgersen og Søren Rasmussen. Center for Økonomi og Analyse kan oplyse, at der er afsat et budget på 84.000 kr. i 2014 og et budget på 87.000 kr. i 2015 til Fritidsudvalget. Center for Økonomi og Analyse forudsætter at udgifterne til diæter og tabt arbejdsfortjeneste afholdes indenfor det afsatte budget i 2014 og 2015. Økonomiudvalget Byrådet

Byråd har tidligere behandlet lignende sag den 25. marts 2014 pkt. 125.

Supplerende bemærkninger Økonomiudvalget behandler sagen den 12. januar 2015, og udvalgets beslutning vil foreligge til Byrådets møde. Økonomiudvalget, 12.01.2015

Ad 1 og 2: Anbefales. Byrådet, 13.01.2015 Søren Dysted og Niels Kelberg var fraværende. Ad 1 og 2: Godkendt.

Punkt 13: Almene boliger - Boligselskabet Sjælland ansøger om tilladelse til afhændelse af Ringstedvej 5a, Glumsø

03.02.00-G01-9-14 Kompetenceudvalg: Byrådet

Boligselskabet Sjælland ejer en ejendom beliggende Ringstedvej 5A i Glumsø. Ejendommen har været benyttet til udlejning til boligformål, men da den ikke har været mulig at genudleje, har den nu været til salg gennem en længere periode. Nu er der opnået salg til en privat køber, hvorfor boligselskabet anmoder om Næstved Kommunes godkendelse af afhændelse af ejendommen

jf. Lov om almene boliger. Administrationen indstiller,

at afhændelse af ejendommen beliggende på Ringstedgade 5A, 4171 Glumsø, ejet af Boligselskabet Sjælland, godkendes. Boligselskabet Sjælland har den 19. november 2014 ansøgt Næstved Kommune om godkendelse af afhændelse af en af sine almene familieboliger, beliggende på Ringstedvej 5a, 4171 Glumsø, matr.nr. 16br Glumsø By, Glumsø.

Ejendommen har senest været benyttet til udlejning til boligformål. Boligselskabet Sjælland har uden held forsøgt at genudleje ejendommen. Herefter har ejendommen været til salg igennem lang tid, og der er nu opnået salg til en privat køber.

Fuldmagt til forretningsudvalg og direktionen til salget af ejendommen er godkendt af Boligselskabet Sjællands Selskabsbestyrelse den 25. september 2014.

Det fremgår af regnskab 2013 for ejendommen, at der pr. 31. december 2013 var prioritetsgæld og beboerindskud på 120.300 kr. og 8.000 kr., hvorfor salgssummen på 475.000 kr. dækker alle gældsposter. Der forventes et provenu på ca. 305.000 kr., efter udgifter til drift af ejendommen og ejendomsmægler er fratrukket, som vil tilfalde Boligselskabets dispositionsfond.

Page 1 Page 2 Page 3 Page 4 Page 5 Page 6 Page 7 Page 8 Page 9 Page 10 Page 11 Page 12 Page 13 Page 14 Page 15 Page 16 Page 17 Page 18 Page 19 Page 20 Page 21 Page 22 Page 23 Page 24 Page 25 Page 26 Page 27 Page 28 Page 29 Page 30 Page 31 Page 32 Page 33 Page 34 Page 35 Page 36 Page 37 Page 38 Page 39 Page 40 Page 41 Page 42 Page 43 Page 44 Page 45 Page 46 Page 47 Page 48 Page 49 Page 50 Page 51 Page 52 Page 53 Page 54 Page 55 Page 56 Page 57 Page 58 Page 59 Page 60 Page 61 Page 62 Page 63 Page 64 Page 65 Page 66 Page 67 Page 68 Page 69 Page 70 Page 71 Page 72 Page 73 Page 74 Page 75 Page 76 Page 77 Page 78 Page 79 Page 80 Page 81 Page 82 Page 83 Page 84 Page 85 Page 86 Page 87 Page 88 Page 89 Page 90 Page 91 Page 92 Page 93 Page 94 Page 95 Page 96 Page 97 Page 98 Page 99 Page 100 Page 101 Page 102 Page 103 Page 104 Page 105 Page 106 Page 107 Page 108 Page 109 Page 110 Page 111 Page 112 Page 113 Page 114 Page 115 Page 116 Page 117 Page 118 Page 119 Page 120 Page 121 Page 122 Page 123 Page 124 Page 125 Page 126 Page 127 Page 128 Page 129 Page 130 Page 131 Page 132 Page 133 Page 134 Page 135 Page 136 Page 137 Page 138 Page 139 Page 140 Page 141 Page 142 Page 143 Page 144 Page 145 Page 146 Page 147 Page 148 Page 149 Page 150 Page 151 Page 152 Page 153 Page 154 Page 155 Page 156 Page 157 Page 158 Page 159 Page 160 Page 161 Page 162 Page 163 Page 164 Page 165 Page 166 Page 167 Page 168 Page 169 Page 170 Page 171 Page 172 Page 173 Page 174 Page 175 Page 176 Page 177 Page 178 Page 179 Page 180 Page 181 Page 182 Page 183 Page 184 Page 185 Page 186 Page 187 Page 188 Page 189 Page 190 Page 191 Page 192 Page 193 Page 194 Page 195 Page 196 Page 197 Page 198 Page 199 Page 200

Made with FlippingBook - Online magazine maker