Byrådets møde 2015

Punkt 53: Selvforvaltningsoverførsler fra 2014 til 2015

00.01.00-S00-30-15 Kompetenceudvalg: Byrådet

Resultatet for 2014 er et overskud på 32,8 mio. kr. Overførslen fra 2013 til 2014 var et overskud på 45,6 mio. kr. Selvforvaltningsvirksomhedernes samlede overskud er dermed reduceret med 12,8 mio. kr. i løbet af 2014. Det er især administrationen og ældreområdet som har opsparede midler. Resultatet for de enkelte politikområder og den enkelte virksomhed fremgår af bilag 1. Administrationen indstiller, at der overføres 32.873.106 kr. til 2015. I følge selvforvaltningsreglerne må en virksomhed maksimalt have 3 % i underskud og 3 % i overskud. Begrænsningen på de 3 % overførsel af overskud er ikke gældende i 2014. Årsagen er, at der er bevilget generel dispensation til alle selvforvaltningsvirksomheder som har et større overskud end 3 %. Det blev besluttet for at styrke likviditeten. Derfor bliver alt overskud i år overført og selvforvaltningsvirksomhederne skulle ikke ansøge om dispensation.

Det skal påpeges, at den generelle dispensation som er bevilget for selvforvaltningsvirksomheder med større overskud end 3 %, ikke er gældende til næste år. Det betyder, at begrænsningen på de 3 % overskud vil være gældende igen for alle selvforvaltningsvirksomheder vedr. overførsler fra 2015 til 2016.

21 virksomheder har haft et større overskud end 3 %.

Virksomhederne med over 3 % overskud er: Risikostyring, Næstved Madservice, Fælles, Børnely, Lagunen, Tappernøje Børnehus, Grønnebakken, Pilegården, Skovtrolden, Glumsø Børnehus, Tromlehuset, Alfehuset, Skallegården, Musik- og Kulturskolen, Børnekulturhuset, Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Talentskolen, Rønnebæksholm, Rotter, Parkering m.v., Brand og Redning.

I budgetkontrollen den 1. oktober 2014 blev det besluttet, at alt overskud fra selvforvaltningsvirksomheder på handicapområdet skulle overføres til udenfor selvforvaltning. Der er overført overskud på 3,8 mio. kr. på handicapområdets virksomheder for at nedbringe underskud på handicapområdet.

Made with FlippingBook - Online magazine maker