Forslag til ejeraftale For enhver virksomhed med flere ejere bør det altid sikres, at der er klarhed om hvad der gælder for ejerne og selskabet i forhold til samarbejdet. Hvilke forventninger har kommunerne og selskabet til hinandens arbejdsindsats og løbende forpligtelser. Det er vigtigt med en ejeraftale at få skabt en fælles forståelse og en aftale om de indbyrdes “spilleregler” fra starten af. Vedlagte ejeraftale er udarbejdet på baggrund af det fælles strategioplæg med pejlemærker for Visit Sydsjælland-Møn.
Aftalen indeholder detaljeret beskrivelse af en række spørgsmål om selskabets ejerstruktur, organisering, aktiviteter, økonomi m.v. Det bemærkes, at ejeraftalen i henhold til selskabsloven ikke er et bindende dokument for selskabet, men er et gensidigt bindende dokument for ejerkommunerne.
Det foreslås i ejeraftalen, at de 4 ejerkommuner binder sig økonomisk for perioden år 2015 til 2018 til at købe destinationsydelser i henhold til de beløb som blev godkendt i oktober 2014. For Næstved Kommune er beløbet 3.150.000 kr. pr. år. Bilag 3 til ejeraftalen med samhandelsbeløb holdes indenfor det principgodkendte beløb pr. år frem til og med 2018. Bilag 3 med samhandelsbeløb for de fire kommuner fremlægges for økonomiudvalget, når den endelige økonomiske aftale for overgangsåret 2015 er endeligt fastlagt for alle fire kommuner.
I forslag til ejeraftale, skal bestyrelsen for selskabet inden udgangen af 3. kvartal 2017 fremsende et oplæg til bestyrelsens fremtidige størrelse og sammensætning til behandling i ejerkommunerne inden udgangen af år 2018.
Det bemærkes, at der i det godkendte strategioplæg var lagt op til at bestyrelsen blev udpeget af advisory board. I vedlagte forslag til ejeraftale lægges der nu op til, at hver ejerkommune udpeger 2 repræsentanter til bestyrelsen.
Forslag til vedtægter Ved stiftelse af selskabet skal der fastlægges et forslag til vedtægter. Vedtægterne er et regelsæt, som regulerer retsforholdene for selskabet. Så længe selskabets vedtægter respekterer ufravigelige lovregler, er det stor frihed til udforme et forslag til vedtægter, som passer til selskabet VisitSydjælland-Møn. I vedlagte forslag til vedtægter indgår de vigtigste elementer fra ejeraftalen, herunder selskabets formål og aktiekapital. Herudover indeholder vedtægterne procedure for indkaldelse, afholdelse og afvikling af generalforsamling. Endelig er der et forslag til tegningsregler for bestyrelsen.
Made with FlippingBook - Online magazine maker