Byrådets møde 2015

Byrådet, 16.06.2015 Githa Nelander og Søren Revsbæk var fraværende. Ad 1-5: Godkendt. Liste O, F og Ø (4) kan ikke gå ind for beslutningen.

Sagsfremstilling Regulativet for støjende musik- og kulturarrangementer har været i 8 ugers offentlig høring indtil den 5. maj 2015. Høringen har medført en del kommentarer fra naboerne til Næstved Hallerne og en enkelt kommentar fra Næstved Hallerne. Kommentarerne har medført, at administrationen indstiller, at der foretages 3 ændringer til regulativet. Samtidigt indstilles, at byrådet tager stilling til, om Næstved Hallerne skal pålægges at skilte med Næstved Kommunes opfordring omkring tomgangskørsel maksimalt er i 1 minut.

Der er en del kommentarer til regulativet, som administrationen vurderer ikke behøver at medføre ændringer til regulativet. Et par af kommentarerne er besvaret via afgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet. Se bilaget.

Ændringer 1. Næstved Hallerne har ønsket, at der ikke stilles krav om, at der skal indsættes shuttle- busser mellem Næstved Hallerne og Næstved Banegård i forbindelse med koncerter. Næstved Hallerne mener, at trafikken kan afvikles fornuftigt i samarbejde med Hjemmeværnspolitiet m.v. Kommentaren har medført, at den aktuelle passus er ændret til, at Næstved Hallerne i samarbejde med trafikmyndigheden skal sikre en fornuftig afvikling af trafikken i forbindelse med arrangementer.

2. Naboerne til Næstved Hallerne mener, at regulativet skal indeholde en anmeldelsespligt over for Næstved Kommune, inden der afholdes arrangementer. Administrationen mener, at anmeldelsen kan ske ved, at naboorienteringen sendes i kopi til Næstved Kommune. Kommentaren har medført, at der er indført krav i den generelle del af regulativet om, at naboorienteringen skal sendes i kopi til Næstved Kommune.

Made with FlippingBook - Online magazine maker