Punkt 101: Status på projekt Ressource City
24.10.05-P20-2-13 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet
I forbindelse med sidste års budgetforhandlinger afsatte byrådet 3 mio. kr. til arbejdet med Ressource City. Byrådet tilkendegav samtidig et ønske om at følge projektets udvikling, herunder at få en statusrapport medio 2015. Statusrapporten fremlægges her til orientering. Det fremgår af rapporten, at der er store potentialer i Ressource City, idet mange aktører udviser interesse for projektet - herunder både uddannelsesinstitutioner, virksomheder - og fonde. INDSTILLING Administrationen indstiller, at statusrapporten tages til efterretning. Beslutning Økonomiudvalget, 15.06.2015 Til efterretning. Udvalget ønsker at se et budget for Ressource City.
Byrådet, 16.06.2015 Githa Nelander og Søren Revsbæk var fraværende. Til efterretning.
Sagsfremstilling Projekt Ressource City blev startet op i sensommeren 2014. I den forløbne periode er der blevet arbejdet med etablering af projektorganisationen, konkretisering af projektets aktiviteter, fundraising, samt strategi, helhedsplan og principper for istandsættelse af Kraftcentralen. Der har desuden været arbejdet målrettet med at skabe nye samarbejdsrelationer og i det hele taget fortælle historien om Ressource City. I løbet af foråret er arbejdet med at rekruttere virksomheder iværksat. Det er et mål for projektet at rekruttere mindst 10 virksomheder, der arbejder med genanvendelse og skabe op mod 100
Made with FlippingBook - Online magazine maker