hvor indsatsen sker, men om det giver målopfyldelse på hele strækningen er uvist.
Miljømål I vandplan 1 skal vandløb i hovedvandoplandet opnå mindst god økologisk og kemisk tilstand. I den nye vandområdeplan er det kun vandløb, som er omfattet af planen, der har dette krav. En række vandløb er i planen desuden omfattet af undtagelsesbestemmelserne og skal således først opfylde miljømålet efter 2021. Kommunen anser det for at være en forringelse, at færre vandløb har et miljømål. Afgørelser og tilladelser gives bl.a. på baggrund af miljømålene, og der forudses derfor et større arbejde i kommunerne med at vurdere disse vandløb. Retningslinier Retningslinierne i vandplan 1 er forsvundet i udkastet til den nye vandområdeplan. Kommunen anser det for at være en udvidelse af det kommunale råderum, hvilket som udgangspunkt er rart. Dog kan det også føre til et uforholdsmæssigt stort tidsforbrug i forbindelse med sagsbehandlingen. Kommunen forventer, at der vil være behov for at øge kommuneplanens bestemmelser på vandområdet.
Spildevandsrensning Fladså
Næstved Kommune har fået gennemgået Fladsåsystemet fra Mogenstrup til udløbet ved Fladstrand med henblik på at se, hvad tilstanden af vandløbet er. Resultatet er, at der stort set er målopfyldelse hele vejen, bortset fra en mindre strækning. Derfor vil administrationen foreslå at genslynge denne strækning for derved at sikre målopfyldelse. Hvis der er målopfyldelse hele vejen bortfalder kravet om spildevandsrensning for i alt 54 ejendomme. Det er en udgift på 9,9 mio. kr. for spildevandsselskabet og 2 mio for private borgere. Genslyngningen forventes at koste 4 mio. kr. Alt i alt en besparelse på knap 8 mio. kr. Administrationen anser dette for at være en mere samfundsøkonomisk løsning. Suså/Torpe Kanal En lignende problematik gør sig gældende i Torpe Kanal og Nedre Suså. Her opfylder Torpe Kanal målsætningen, men fordi den løber ud i Bavelse Sø, er der et fosforfjernelseskrav for alle ejendomme opstrøms søen - 191 ejendomme. Næstved Kommune påtænker i samarbejde med NK-Spildevand at omlægge Susåens forløb og tilslutte Torpe Kanal til Susåen frem for Bavelse Sø. Herved kan der sikres målopfyldelse i hele den nedre del af Susåen, samtidig med at 460 ejendomme ikke vil skulle rense sit spildevand. De næringsstoffer, som ikke fjernes ved manglende kloakering og påbud, kan der kompenseres for ved en forbedret rensning på centralrenseanlægget inden udledning til Karrebæk Fjord. Omlægning af Susåen mm. vil koste omkring 6 mio. kr., som betales af spildevandsselskabet. Besparelsen ved ikke at lave spildevandsrensning vil være 99 mio. kr.
Made with FlippingBook - Online magazine maker