Byrådets møde 2022

vedlagt som bilag 1. Kort over lokalplanområdet er vedlagt som bilag 3.

Lokalplanforslaget vil sikre, at der bliver kørende adgang fra både Rolighedsvej og Grønlandsvej med parkering ud til begge adgangsveje. Det samlede byggeri vil kunne placeres med en afstand på mere end 12 meter til naboejendommen mod nord ved Rolighedsvej ved at placere en del af den nødvendige parkering mod nord. Det vil ifølge forslaget ikke være muligt at køre igennem lokalplanområdet.

Bygningerne foreslås placeret i retning nord-syd og danner dermed et fælles opholdsareal mellem bygningerne, som kan støjsikres mod Parkvej af en mur eller andet hegn. I dette fælles opholdsareal står der et piletræ, som lokalplanforslaget udpeger som bevaringsværdigt, da det har værdi for området. Lokalplanforslaget fastsætter bestemmelser for bebyggelsens udformning og materialevalg, samt bestemmelser som sikrer, at depotrum placeres i kælderen, og dermed ikke optager plads i de fælles opholdsarealer.

Det er administrationens vurdering, at der med lokalplanforslaget sikres en ny attraktiv bebyggelse, som indpasser sig omgivelsernes arkitektur og struktur, samtidig med at der tages størst muligt hensyn til de nærliggende boliger i parcelhusområdet ved Rolighedsvej.

Det grønne anlæg mod Parkvej har ikke tidligere været lokalplanlagt. Parcelhusgrunden ved Rolighedsvej er omfattet af en lokalplan, som udlægger ejendommen til blandet bolig- og erhverv. Lokalplan 127 vil aflyse den gældende lokalplan for ejendommen.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 7 Lokalplanområdet omfatter to kommuneplanrammer, som udlægges til hhv. etageboligbebyggelse i op til 5 etager med bebyggelsesprocent på 145, og et blandet bolig- og erhvervsområde i 1,5 etager med en bebyggelsesprocent på 30.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 7 omfatter lokalplanområdet og fastsætter anvendelsen til etageboligbebyggelse i op til 4 etager og en bebyggelsesprocent på 70. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 7 er vedlagt som bilag 2.

Offentlig høring Administrationen indstiller, at forslag til kommuneplantillæg og lokalplanforslaget sendes i otte ugers offentlig høring i perioden fra d. 3. marts 2022 til d. 28. april 2022.

Samtidig indstilles det, at der afholdes et borgermøde d. 17. marts 2022 i mødelokale 2 kl. 16.30-18.00 i Rådmandshaven 20, 4700 Næstved eller virtuelt afhængigt af coronasituationen og de (på det tidspunkt) gældende retningslinjer og anbefalinger fra myndighederne.

Lovgrundlag Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 01/07/2020. Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), nr. 973 af 25. juni 2020. Økonomi

Made with FlippingBook - Online magazine maker