Punkt 96: Godkendelse af forslag til Varmeplan 2022-2030 til høring
13.03.00-P20-2-19 Resume Politisk behandling Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget (anbefaler), 07.03.2022 Økonomiudvalget (udtaler sig), 21.03.2022 Byrådet (godkender), 29.03.2022
Byrådet skal i henhold til varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen i samarbejde med forsyningsselskaberne og andre berørte parter udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen, populært kaldet en varmeplan. Varmeplanen danner først og fremmest grundlag for byrådets behandling og godkendelse af projekter for kollektive varmesyningsanlæg, men kan også indeholde politiske målsætninger for varmeplanlægningen i øvrigt.
Med afsæt i byrådets Klimaplan 2020-2030, hvormed byrådet tilsluttede sig målet om 70 % CO2-reduktion i 2030 i Næstved Kommune, har administrationen udarbejdet forslag til Varmeplan 2022-2030.
Forslaget til varmeplanen udstikker rammerne for udviklingen af den fremtidige varmeforsyning i Næstved Kommune med særligt fokus på udpegning af områder, hvor det vurderes hensigtsmæssigt at etablere fjernvarme i fremtiden. Forslaget har endvidere fokus på udviklingsmulighederne for fælles lokale og individuelle varmeløsninger i områder uden mulighed for fjernvarme.
Forslaget til Varmeplan 2022-2030 indeholder en status på varmeforsyningen, et digitalt Varmeplanskort 2030 og mål, som varmeplanlægningen foreslås at sigte efter frem mod 2030. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet godkender, at 1. målet for varmeforsyningen i forslag til Varmeplan 2022-2030 sættes som 100 % CO2-neutral fjernvarme i 2030, 90 % CO2-neutral individuel varmeforsyning i 2030 samt 100 % CO2-neutral varmeforsyning af de kommunale ejendomme i 2030. 2. forslag til Varmeplan 2022-2030 og tilhørende miljøvurdering af planen sendes i 4 ugers offentlig høring i perioden fra den 30. marts 2022 til den 27. april 2022. Beslutning Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget, 07.03.2022 Ad 1: Anbefales. Ad 2: Anbefales. Udvalget er positive overfor samarbejde med andre kommuner samt eventuelle tiltag der kan udbrede fjernvarmen i Næstved by.
Økonomiudvalget, 21.03.2022
Made with FlippingBook - Online magazine maker