Derfor blev sagen også helt ekstraordinært, og efter aftale med Landsbyggefonden, behandlet af Byrådet på trods af, at der ikke forelå endeligt skema A og finansieringsskitse fra Landsbyggefonden, da de endelige tekniske undersøgelser ikke var gennemført. Det var ligeledes ikke muligt at nå at få godkendt helhedsplanen på et afdelingsmøde.
Nu er de tekniske undersøgelser gennemført, der foreligger en finansieringsskitse fra Landsbyggefonden, og en godkendelse af helhedsplanen fra et afdelingsmøde. Dermed er formalia på plads og det har vist sig, at projektet bliver noget dyrere end de oprindeligt forventede 82 mio. kr. Nu er den forventede pris på det samlede projekt på 116.850.926 kr. Se Lejerbos fremsendte anmodning, jf. bilag 2.
Lejerbos afdeling 065-0 Præstøvej består af 7 boligblokke med 3 etager og kælder, i alt 144 boliger. Den er opført fra 1954-1964 og har en samlet størrelse på 9.494 m2.
Arbejdet omfatter efterisolering af boliger, forstærkning af fundament, renovering af badeværelser, sammenlægning af boliger, etablering af tilgængelighedsboliger, udskiftning af radiatorer og forbedring af udenomsarealerne.
Det samlede anlægsbudget er af Lejerbo anslået til 123.517.592 kr., hvortil Banedanmark yder 6.666.000 kr. i støtte til udskiftning af vinduer.
For en nærmere gennemgang af helhedsplanen og det arbejde, som skal udføres, henvises til sagens bilag 3 og 4.
Sagen er ved at blive behandlet i Landsbyggefonden, men vil først blive endeligt færdigbehandlet efter kommunens godkendelse af skema A.
Rammen for anlægsudgiften finansieres på følgende måde:
Støttede realkreditlån:
70.303.935 kr.
Ustøttede realkreditlån:
53.213.657 kr.
Tilskud til vinduer fra Banedanmark
-6.666.000 kr.
I alt:
116.850.926 kr.
Ifølge skitse fra Lejerbo finansieres de ustøttede forbedringsarbejder således:
Fællespuljetilskud:
3.000.000 kr.
Trækningsretstilskud:
1.000.000 kr.
Kapitaltilførsel - Femtedelsordningen:
1.000.000 kr.
Støtte fra Banedanmark:
6.666.000 kr.
Optagelse af ustøttede realkreditlån ialt:
41.546.991 kr.
Made with FlippingBook - Online magazine maker