Efterfølgende har der været en del drøftelser mellem administrationen og boligselskabet om størrelsen af projektet, antallet af boliger, placeringen af projektet og materialevalget samt yderligere detaljer.
Det er administrationens vurdering, at projektet nu er i overensstemmelse med Økonomiudvalgets beslutning på mødet den 4. oktober 2021. Administrationen indstiller derfor, at det godkendes.
Projektet består af 22 to-værelses lejligheder på hver 72 m 2 , 8 to-værelses rækkehuse på hver 72 m 2 og 10 tre-værelses rækkehuse i to plan på hver 86 m 2 . Byggeriet er miljøcertificeret og opfylder kravene til lavenergiklasse 2020. Boligerne vil blive opvarmet med fjernvarme. Der udføres LAR-søer til skybrudssikring.
Den gennemsnitlige boligstørrelse er 76 m 2 , og huslejen er budgetteret til gennemsnitligt 1.012 kr. m 2 /år eksklusive forbrug, og 1.188 kr. m 2 /år inklusive forbrug. En to-værelses lejlighed på eksempelvis 72 m 2 vil således f.eks. have en månedlig husleje på 6.072 kr. eksklusive forbrug og 7.146 kr. inklusive forbrug. En tre-værelses lejlighed på 86 m 2 vil have en månedlig husleje på 7.253 kr. eksklusive forbrug, 8.535 kr. inklusive forbrug.
Projektets samlede størrelse er på 3020 m 2 , og den samlede anskaffelsessum er opgjort til 70.528.000 kr., hvoraf Næstved Kommune skal yde 5.642.000 kr. i grundkapitaltilskud.
Såfremt skema A godkendes, forventes skema B at være klar inden 1. juni 2023. Opførelsen af byggeriet forventes at tage 1½ år, så indflytning kan ske senest 1. december 2024.
Økonomiske oplysninger Den samlede anskaffelsessum omfatter:
Grundkøb og byggemodning
5.500.000 kr.
Håndværkerudgifter
52.030.000 kr.
Omkostninger og gebyrer
12.998.000 kr.
I alt
70.528.000 kr.
Finansiering:
Kommunal grundkapital (8%)
5.642.000 kr.
Beboerindskud (2%)
1.411.000 kr.
Støttede lån (90%)
63.475.000 kr.
I alt
70.528.000 kr.
Made with FlippingBook - Online magazine maker