Punkt 107: Godkendelse af forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 og forslag til Lokalplan 142 for et erhvervsområde til DSB's værksted ved Mogenstrup
01.02.05-P16-1-22 Resume Politisk behandling Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget (anbefaler), 15.03.2022 Økonomiudvalget (udtaler sig), 21.03.2022 Byrådet (godkender), 29.03.2022
Byrådet ønsker, at DSB’s værksted placeres ved Mogenstrup. Byrådet vedtog derfor d. 25. august 2020 (sag nr. 132) kommuneplantillæg nr. 18 og lokalplan 105 for DSB-værksted ved Mogenstrup. Plangrundlaget blev efterfølgende påklaget.
Planklagenævnet har d. 23. december 2021 truffet en afgørelse, der giver klager medhold i ét ud af de seks klagepunkter. Planklagenævnet har i afgørelsen meddelt, at der mangler en redegørelse for det samlede erhvervsudlæg i kommunen. Og på den baggrund blev plangrundlaget ophævet.
Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget besluttede d. 31.01.2022 (sag nr. 13) at godkende igangsættelse af ny planproces for et DSB-værksted placeret ved Mogenstrup.
Administrationen har i forlængelse heraf udarbejdet en redegørelse for det samlede erhvervsudlæg i kommunen. Redegørelsen giver ikke anledning til ændringer i plangrundlaget. Forslag til Lokalplan 142 har med få justeringer derfor det samme indhold som den ophævede Lokalplan 105. Det samme gør sig gældende med forslag til Kommuneplantillæg nr. 8, som derudover i overensstemmelse med Planklagenævnets afgørelse er suppleret med nævnte redegørelse for det samlede erhvervsudlæg i kommunen. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet godkender 1. forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 med tilhørende redegørelse for det samlede erhvervsudlæg i kommunen og forslag til Lokalplan 142 for DSB-værksted ved Mogenstrup. 2. at forslagene sendes i offentlig høring i otte uger fra d. 31. marts 2022 til d. 27. maj 2022. 3. at der afholdes borgermøde d. 28. april 2022 kl. 17.00 i Samlingssalen, Fladsåskolen, Mogenstrup Parkvej 10A, 4700 Næstved. Beslutning Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget, 15.03.2022 Hanne Sørensen var fraværende.
Ad 1: Anbefales. Udvalget ønsker at påpege, at udvalget står bag indholdet i de af Byrådets tidligere vedtagne henholdsvis kommuneplantillæg og lokalplan for DSB-værkstedet og har således primært haft fokus på tilvejebringelse af den redegørelse for kommunens samlede erhvervsarealer, som klagenævnet fandt manglede ved vedtagelsen af de omtalte planer.
Made with FlippingBook - Online magazine maker