Ved ansøgning om kommunegaranti for en byggekredit søges om det maksimale prisoverslag på 49,75 mio. kr. inkl. moms. Budrunden afsluttes den 22. marts. Det forventes, at der kan ligge en indikation på et nyt og mere præcist prisoverslag klar til Byrådets behandling. Ift. den endelige låntagning er den klare forventning at anlægssummen bliver mindre. Det skyldes at der modtages tilskud på ca. 7,6 mio. kr. fra Kystdirektoratet. Den endelige kommunegaranti kommer til at svare til det endelige lån. Kystdirektoratets tilskudspulje Enø Digelaug har ansøgt Kystdirektoratets tilskudspulje til diger og anden kystbeskyttelse. Enø Digelaug er bevilget tilskud på 7.632.000 kr. Det er endnu uklart hvornår i fasen at tilskuddet modtages, og derfor er tilskuddet ikke modregnet i det foreløbige prisoverslag, som ansøgning om kommunegaranti til byggekreditten bygger på. Til gengæld skal tilskuddet modregnes i den anlægssum, som det endelige lån hjemtages på baggrund af.
Licitation Enø Digelaug har sendt projektet i udbud i form af en indbudt licitation til seks entreprenører. Budrunden afsluttes den 22. marts. Projektet forventes at begynde i september 2022 og forventes afsluttet inden opstart af feriesæson 2023.
Moms Enø Digelaug har ansøgt SKAT om at blive momsregistreret og dermed være berettiget til at kunne få refunderet momsudgifterne. SKAT har afvist ansøgningen, hvilket betyder, at alle udgifter til projektet opgøres inkl. moms. Derfor er kommunegarantien også ansøgt inkl. moms.
Garantiprovision Der er hjemmel i kystbeskyttelseslovens § 9, stk. 2, til at kommunen kan afholde den fulde udgift til kystbeskyttelsesanlæg, hvis kommunen beslutter dette. I dette tilfælde hvor Enø Digelaug afholder den fulde udgift til kystbeskyttelsesprojektet, giver loven kommunen mulighed for at træffe beslutning om, at der ikke skal betales garantiprovision for en kommunal garantistillelse, da loven giver mulighed for at støtte kystbeskyttelsesanlæg. Samtidig vurderes den økonomiske risiko meget begrænset for kommunen, da digelauget omfatter 1.550-1.600 bidragspligtige lodsejere. Alle lodsejere bliver forpligtet til at være medlem af kystbeskyttelseslauget. Det sker ved at pligt til medlemskab tinglyses på alle ejendomme. I vedtægterne for kystbeskyttelseslauget er der fastsat en bidragsfordeling og vedtægter for den fremtidige drift og vedligeholdelse af diget. Opkrævning af bidraget kommer til at ske via ejendomsskattebilletten, hvilket betyder, at der vil være mulighed for at gøre udlæg i ejendommen, hvis der ikke betales. Det er derfor administrationens anbefaling, at der ikke opkræves garantiprovision. Indfrielse af byggekredit Af hensyn til sagsbehandlingstiden foreslås det, at Borgmesteren og Kommunaldirektøren bemyndiges til at godkende kommunegaranti for det endelige lån under forudsætning af, at følgende betingelser er opfyldt: at det endelige lån svarer til den samlede anlægsudgift, dog maksimalt 49,75 mio. kr. inkl. moms, der skal fratrækkes tilskuddet på 7.632.000 kr. at løbetiden for det endelige lån ikke overstiger 25 år. at regnskab/dokumentation for udgifterne fremsendes sammen med den endelige låneansøgning, gerne i form af revisorpåtegnet regnskab. at administrationen vurderer, at optagelsen af lån er i overensstemmelse med Næstved Kommunes egen finansielle styring. I dette enkeltstående tilfælde kræver det at det endelige lån optages med fast rente.
Made with FlippingBook - Online magazine maker