forventede ved budgetlægningen. Det dækker dog over en række forskydninger og udsving på forskellige områder. Hovedresultaterne gennemgås nedenfor.
Overskud på driften på 310,6 mio. kr., heraf er 97,8 mio. kr. overført til 2022 Resultatet af ordinær drift, der er skatter, tilskud og udligning fratrukket nettoudgifter til drift, viser et overskud på 311 mio. kr. Det er 47 mio. kr. bedre end oprindeligt budget og 194 mio. kr. bedre end det korrigerede budget. Resultatet opfylder dermed Byrådets mål i den finansielle politik, som er et overskud på den ordinære drift på minimum 190 mio. kr.
Alle udvalg pånær Kultur- og Idrætsudvalget kommer ud med overskud i 2021. I Kultur- og Idrætsudvalget er der et lille underskud på 32.000 kr.
Det er besluttet at overføre samlet 97,8 mio. kr. til 2022. Virksomhedernes overskud udgør 39,2 mio. kr. og fagområdernes overskud udgør 58,6 mio. kr.
Børne- og Skoleudvalget og Omsorgs- og Forebyggelsesudvalget skulle samlet have overskud i regnskabet på mindst 10,137 mio. kr., da udvalgene i august 2021 havde fået bevillinger på hhv. 7,137 og 3,0 mio. kr., som var øremærket til at skulle overføres til budgetudfordringer i 2022. Begge udvalg har fået overført overskud, der er større end disse beløb. Hele overskuddet er overført.
Overskud på aktivitetsbestemt medfinansiering og arbejdsmarkedsområdet lægges i kassen; men reserveres til eventuelle reguleringer Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet har overskud på 41,6 mio. kr. Det er dog ikke et reelt overskud, da beløbet igennem nogle år har været reserveret til en eventuel tilbagebetaling til staten. Dette beløb skal ikke afregnes i 2022 og derfor er beløbet lagt i kassen. Viser det sig, at beløbet på et tidspunkt skal betales tilbage til staten, vil det blive finansieret af kassen. Arbejdsmarkedsområdet har overskud på 40,1 millioner kroner. Det er et tilfredsstillende resultat efter en pandemi, hvor arbejdsmarkedsområdets økonomi har været påvirket af væsentligt større og mere uforudsigelige udsving end normalt indenfor kort tid. Det store overskud på arbejdsmarkedsområdet skyldes nogle væsentligt bedre konjunkturer end forventet ved budgetlægningen. Vi har set et år med meget høj beskæftigelse i hele landet og Næstved er fulgt godt med. Da overskuddet på området skyldes en landstendens, har vi dog en forventning om, at overskuddet skal betales tilbage til staten ved efterreguleringen i 2022. Servicerammen er overskredet med 38,3 mio. kr., men der forventes ikke sanktion Servicerammen sætter loft over, hvor mange udgifter vi må afholde på de samlede kommunale driftsudgifter bortset fra arbejdsmarkedsudgifter og aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet. Vi har i 2021 haft en teknisk serviceramme på 3.609,3 mio. kr. og vi har brugt 3.647,5 mio. kr. Det er et underskud på 38,3 mio. kr. Overskrider kommunerne under ét den serviceramme, der er aftalt med regeringen, vil kommunerne blive trukket i bloktilskud året efter. Kommunernes foreløbige regnskaber viser, at kommunerne i 2021 overskred den samlede serviceramme med 1,7 mia. kr. Overskridelsen på 1,7 mia. kr. på landsplan svarer til en overskridelse i Næstved Kommune på ca. 24 mio. kr. Såfremt kommunerne sanktioneres for overskridelsen på service, vil det blive udregnet præcist, hvor meget Næstved Kommune skal modregnes i bloktilskud. Der er dog en forventning om, at der ikke vil ske regulering, da overskridelsen kan forklares med nye opgaver, pris- og lønstigninger samt coronaudgifter.
Made with FlippingBook - Online magazine maker