Der er afholdt anlægsudgifter for 238,9 mio. kr. Der har været udført anlægsopgaver for 238,9 mio. kr. 2021. Det er 100,5 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. En del af forbruget skyldes dog, at der ved regnskabsafslutningen er bogført et afdrag på en sale- and leaseback-aftale for en bygning i Birkebjergparken på 46,9 mio. kr. Dette afdrag var oprindeligt budgetteret på finansiering. Derfor er der reelt 147,4 mio. kr. i overskud, heraf bliver 139,4 mio. kr. overført til 2022.
Med anlægsudgifter på 238,9 mio. kr. er målet i den økonomiske politik om anlægsniveau på minimum 130 mio. kr. om året opfyldt.
Ligesom på servicerammen skal kommunerne under ét holde sig inden for den anlægsramme, der er aftalt med regeringen. Den seneste opgørelse fra KL viser, at kommunerne samlet forventer at bruge 0,3 mia. kr. mindre på anlæg end aftalt med regeringen.
Gennemsnitslikviditeten er høj og forventes at være uændret ved udgangen 2022 Kommunens gennemsnitslikviditet var på 664,8 mio. kr. ved udgangen af 2021. Det er en pæn høj kassebeholdning, som primært skal bruges til at dække de store overskud, der budgetmæssigt er overført fra 2021 til 2022 på drift og anlæg. Det betyder samtidig, at byrådets økonomiske mål om en gennemsnitslikviditet på minimum 350 mio. kr. er opfyldt.
Gennemsnitslikviditeten forventes at være på samme niveau ved udgangen af 2022.
Regnskabet er tilfredsstillende Overordnet set er det samlede regnskabsresultat tilfredsstillende med budgetoverholdelse på stort set alle områder. Dette gælder også på de udvalgsområder, der de seneste år har haft store budgetudfordringer og som i budgettet for 2021 fik tilført ekstra budget.
Samtidig er det i et år, hvor coronanedlukningen fortsat satte sit præg på verden, men som også positivt viste sig at betyde rekordhøj beskæftigelse i kommunen.
Der er foretaget afskrivninger i løbet af året for samlet 6,6 mio. kr. I forbindelse med regnskabsafslutningen forelægges afskrivninger på restancer foretaget af hhv. SKAT på 1,26 mio. kr. og af kommunens opkrævningsgruppe på 5,37 mio. kr. Alle afskrivninger på restancer er foretaget på baggrund af lovgivning, fx forældelse, inddrivelseslovens § 16, eftergivelse af SKAT, konkurs, gældssanering mv. Administrationen har løbende afskrevet restancer i 2021 jf. Kasse- og Regnskabsregulativets bilag 8.6.1. Tabet afskrives hovedsageligt på balancen. Der er dog restancer, der bliver afskrevet på fagområdet, fx huslejetab, affaldshåndtering og boligydelseslån. Økonomi Administrationen har ikke yderligere bemærkninger. Bilag Bilag 1: Årsregnskab 2021 Bilag 1: Årsregnskab 2021, ØK og BYR
Made with FlippingBook - Online magazine maker