Byrådets møde 2022

Børneområdet har fået omkring 10 mio. kr. ekstra i refusion i 2021 og det indgår også i denne budgetkontrol, at der forventes 10 mio. kr. mere i indtægter i 2022, end der er budgetteret med på refusion. På børne- og ungeområdet forventes der ved denne budgetkontrol et overskud i 2022 på 8,6 mio. kr. på fagområdet. Dette forventede resultat er - efter at der er afsat budget til en forventet tilgang resten af året - på 11 mio. kr. I 2021 blev overskuddet på cirka 5 mio. kr., hvis der ses bort fra den tekniske overførsel af de 7 mio. kr. fra coronapuljen.

Administrationen anbefaler, at Børn og Unges indtægtsbudget ikke hæves under forudsætning af, at Børn og Unge ikke tilføres yderligere budgetmidler i budget 2023. Investeringsforslag fra Børn- og Ungeområdet skal finansieres indenfor eget område af det forventede overskud i 2022 på 8,6 mio. kr. Alternativt kan området korrigeres, så indtægtsbudgettet øges med 5 mio. kr. om året fra 2023. De 5 mio. kr. lægges i Byrådets råderumspulje til prioritering på budgetseminaret den 25/4 2022.

Der er risiko for at overskride servicerammen, men risikoen vurderes at være lille Servicerammen sætter loft over, hvor mange udgifter vi må afholde på de samlede kommunale driftsudgifter bortset fra arbejdsmarkedsudgifter og aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter. Vores serviceramme for 2022 er lig med det oprindelige budget. Når der overføres overskud fra forrige år, kan det give udfordringer med at overholde servicerammen, idet servicerammen ikke forhøjes, men det gør til gengæld det budget, som udvalgene må bruge. I denne budgetkontrol forventes servicerammen overskredet med 60 mio. kr. Administrationen forventer dog, at overskridelsen vil blive væsentligt mindre, idet der er erfaring for, at de budgetansvarliges forventninger tidligt på året til, hvad der kan nå at blive gennemført af aktiviteter, er overvurderet. Administrationen anbefaler derfor, at der ikke på nuværende tidspunkt besluttes tiltag til at begrænse forbruget. Økonomiudvalget besluttede i august 2021 at anvende en del af kassebeholdningen på investeringer – bevillinger blev ikke besluttet Økonomiudvalget behandlede den 23/8 2021 sag om at investere en del af kassebeholdningen for at få en bedre forrentning. De fremlagte forslag var ikke investering i klassisk forstand i værdipapirer, hvor Næstved Kommune allerede har en stor del af kassebeholdningen placeret. Der var derimod tale om alternative investeringer, fx i form af nedbringelse af gæld, som sparer renteudgifter, ophør af leasing, som sparer renter og investering i projekter, der skal give driftsbesparelser. Økonomiudvalget besluttede at øge investeringspuljen med 2 mio. kr. og at afsætte 5 mio. kr. til at ophøre med at lease nye biler og i stedet købe dem kontant. Beløbet udgør 3,75 mio. kr. i 2023, 2,5 mio. kr. i 2024 og 1,25 mio. kr. i 2025. Beløbene blev ikke indarbejdet i det oprindelige budget for 2022, da det ville have belastet servicerammen. Der skal derfor gives bevillingsændringer til det ved denne budgetkontrol.

Fremrykning af anlægsprojekter Administrationen har set på, om der er anlægsprojekter i det nuværende anlægsbudget i 2023 og 2024 der kan fremrykkes til 2022. En fremrykning vil give bedre plads til nye anlægsprojekter, når der skal prioriteres nyt 10-årigt anlægsbudget på budgetseminaret i august 2022.

Administrationen kan konkret pege på 4 projekter for i alt 19,5 mio. kr.: 1. Fremrykning af 5 mio. kr. fra udvendig vedligeholdelse til etablering af ny varmekilde på Hyllinge skole. 2. Fremrykning af 6 mio. kr. til at gennemføre tiltag fra den snarlige facilitetsplan på skole- og dagtilbudsområdet,

herunder nødvendige tiltag for åbning af tidligere daginstitution. 3. Fremrykning af 7 mio. kr. til opretning af slidlag på veje. 4. Fremrykning af 1,5 mio. kr. til renovering af vejafvandingsanlæg.

Made with FlippingBook - Online magazine maker