Byrådets møde 2022

Flytning af budget imellem udvalg og imellem anlægsprojekter På baggrund af budgetkontrollen indstiller administrationen, at der flyttes et budgetbeløb på 293.000 kr. fra Økonomiudvalget til Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget, idet en konsekvens af en lovændring var budgetteret på det forkerte udvalg.

Derudover er der behov for at flytte 360.000 kr. fra Børne- og Uddannelsesudvalgets anlæg til deres drift til leje af pavillon på Ønskeøen, da udgiften er en driftsudgift, men budgettet står på anlæg.

Administrationen anbefaler følgende ændringer af anlægsprojekter: Vandplan 2. Projektet er fuldt statsfinansieret. Projektet er færdigt og budgettet i 2022 skal derfor fjernes. Der er afsat udgiftsbudget på 1,5 mio. kr. og et indtægtsbudget på 2,1 mio. kr. Nettoudgiften på 0,6 mio. kr. ved at fjerne bevillingerne modsvares af et tilsvarende overskud på projektet i 2021.

Rådighedsbeløb på 2,515 mio. kr. afsat til køb af ejendom bortfalder og dette rådighedsbeløb flyttes til "Pulje til diverse" på jordforsyning til senere disponering. Bevillingsændringerne er konsekvens af byrådsbeslutning i januar 2022. Bilag Bilag 1: Budgetkontrol pr. 1. marts 2022 Bilag 2: Flytning af driftsbudgetter imellem udvalg Bilag 3: Regulering af anlægsbevillinger Bilag 4: Uddybende budgetkontrol på politikområde Finansiering

Made with FlippingBook - Online magazine maker