Punkt 129: Godkendelse af endeligt forslag til affaldsplan 2021-2032
07.00.01-P00-1-21 Resume Politisk behandling Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget (anbefaler), 28.03.2022 Økonomiudvalget (udtaler sig), 19.04.2022 Byrådet (godkender), 26.04.2022
Næstved Kommune skal have en ny affaldsplan. Administrationen har derfor udarbejdet et forslag til en ny affaldsplan, som har været i offentlig høring. Der er ikke indkommet nogen høringssvar. Endeligt forslag til affaldsplan forelægges nu Byrådet til godkendelse. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet godkender det endelige forslag til affaldsplan 2021-2032. Beslutning Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget, 28.03.2022 Anbefales.
Økonomiudvalget, 19.04.2022 Anbefales.
Byrådet, 26.04.2022 Godkendt.
Sagsfremstilling Byrådet skal vedtage en 12-årig kommunal plan for håndtering af affald. Planen revideres hver 6. år.
Det endelige forslag til Affaldsplan 2021-2032 er udarbejdet med udgangspunkt i den nationale affaldsplan, 'Handlingsplan for cirkulær økonomi – National plan for forebyggelse og håndtering af affald 2020-2032'. Visionen i den nationale plan er, at affaldssektoren skal omstilles til at være klimaneutral i 2030, bl.a. ved at forbrænde mindre og genbruge mere.
Det endelige forslag til affaldsplan fremgår af bilag 1 og er opbygget med tre obligatoriske afsnit om kortlægning, målsætning og planlægning. Dertil kommer tre ekstra afsnit omkring klimamæssige konsekvenser, sammenhæng med kommunens øvrige strategier og planer og en tids- og aktivitetsplan. Planen vedrører husholdningsaffald fra private husholdninger.
Made with FlippingBook - Online magazine maker