Byrådets møde 2022

Projektplanen er organiseret i 25 indsatser, hvoraf der har været arbejdet med alle indsatser på forskellige niveauer. Status indeholder desuden anbefalinger til arbejdet fremover. Administrationen vurderer, at der har været arbejdet målrettet og tilfredsstillende med de fleste af indsatserne, omend der altid vil være mere at gøre. Følgegruppens vurdering er overordnet, at Godt liv på landet har været et vigtigt og virkningsfuldt værktøj i udviklingen af lokalområderne. Desuden at det fortsat er vigtigt at skabe en gensidighed og en ligeværdighed imellem landområderne og Næstved by. Følgegruppens samlede vurdering kan læses i bilag med orienteringssag om følgegruppens evaluering af udmøntning af Godt liv på landet (bilag 8).

Det er administrationens opfattelse, at følgegruppens arbejde har styrket og kvalificeret arbejdet med Godt liv på landet betydeligt - både i kraft af den dialog, der har fundet sted imellem følgegruppen og administrationen og i kraft af den brobygning og kommunikationskanal til lokalområderne, som følgegruppen har varetaget.

Opfølgning på administrationens anbefalinger i forbindelse med forlængelse af Godt liv på landet i 2021 I forbindelse med forlængelse af Godt liv på landet i 2021 godkendte Byrådet en række anbefalinger til det videre arbejde (bilag 2). Anbefalingerne har været forelagt og er blevet godkendt af de relevante centerchefer, medarbejdere samt politiske udvalg.

Realiseringen af anbefalingerne er i gang. F.eks. har flere af skoleledelserne indkaldt lokalrådene til dialogmøde, ligesom formelle aftaler med lokale frivilligt drevne vedligeholdelsesgrupper er blevet afprøvet. I regi af Landdistriktsudvalget er forskellige bosætningsinitiativer sat i værk, og cykelstier og sikre skoleveje på landet prioriteres fortsat i den 4-årige trafikplan. Et elektronisk katalog over private og kommunale ejendomme samt byggegrunde til bolig og erhverv ligger tilgængeligt på naestved.dk, og etablering af et tværgående samarbejde på administrativt niveau om at styrke synligheden af de mange kulturskatte er iværksat.

I forlængelse af anbefalingerne har det nye Byråd til gode at have en temadrøftelse om borgerdialog, demokrati og lokalpolitik. Desuden skal den tværgående koordinering ift. de unges aktiviteter fortsat styrkes, og et overblik over behovet for aktiviteter hos de 'ældre' unge tilvejebringes.

Det er administrationens opfattelse, at dialogen om anbefalingerne på tværs af centre og udvalg har styrket det gensidige kendskab og forståelse for hinandens arbejdsmetoder og -områder. Desuden at anbefalingerne har skærpet fokus på de områder i udmøntningen af Godt liv på landet, der med fordel kan styrkes. Økonomi Administrationen har ikke nogen bemærkninger. Bilag Godt liv på landet 2017-2020.pdf Administrationens anbefalinger i forbindelse med forlængelse af Godt liv på landet i 2021-22 Notat med bemærkninger fra udvalgene Dagsordenspunkt: Orientering om Godt liv på landet herunder organisering, status 2018 og indsatser 2019 behandlet på mødet 28. januar 2019 kl. 15:00 (Mødelokale 8, Teatergade 8, 1. sal th.) i Kul.docx Dagsordenspunkt: Orientering om Godt liv på landet, herunder status 2019 og indsatser 2020 behandlet på mødet 6. januar 2020 kl. 15:00 (Mødelokale 8, Teatergade 8, 1. sal th.) i Kultur- og Demokr.docx Status for Godt liv på landet 2020 Projektplan med status for følgegruppens succeskriterier.pdf

Made with FlippingBook - Online magazine maker