Byrådets møde 2022

Administrationen skal anbefale, at målsætning for selskabet, som byrådet har bestemt i ejerstrategien, opfyldes af selskabet.

Punkt 3 og punkt 5, godkendelse af årsrapport samt forslag til fordeling af overskud/tab Årsrapporten oplyser, at omsætningen i selskabet er på 227 mio. kr. og selskabet udviser et overskud på 45 mio. efter skat. Egenkapitalen i selskabet udgør pr. 31. december 2021 1.933.514.000 kr. Det fremgår af note 12 i årsrapporten, at årets over-/underdækning udgør 5.216.000 kr. Over-/underdækningen opkræves/tilbagebetales i henhold til de meget forskelligartede regler, som Forsyningssekretariatet fører tilsyn med.

Tilsvarende gør sig gældende for underdækningen hidrørende fra NKE-Elnet, jf. note 17 til regnskabet. Som det fremgår af note 9, p. 11, er den regnskabsmæssige værdi af anlægsaktiverne ultimo opgjort til 2,1 mia. kr. Dette beløb indgår i opgørelsen af egenkapitalen, hvorfor en egenkapital på 1,9 mia. kr. ikke kan anses for særlig stor.

Det bemærkes i øvrigt, at NK Forsyning A/S har købt driftsaftalen omhandlede gade-, vejlys og trafikregulering, der er indgået mellem Næstved Kommune og NK Forsynings datterselskab NK Service A/S. Aftalen indgår derfor ikke som en del af fusionen mellem NK Service A/S og SK Service A/S.

Bestyrelsen indstiller, at årsrapport 2021 og ledelsesberetningen godkendes, og at anvendelse af overskuddet på 45.362.000 kr. godkendes.

Administrationen skal anbefale at godkende bestyrelsens anbefaling.

Punkt 6, valg af bestyrelsesmedlemmer Næstved Kommune udpeger fem medlemmer af enhedsbestyrelsen for NK Forsyning A/S og de 100 % ejede datterselskaber. Den nye bestyrelses funktionsperiode træder i kraft efter generalforsamlingens afholdelse. Byrådet udpegede på møde den 7. december 2021 fem medlemmer af bestyrelsen med virkning fra efter generalforsamlingen. Valggruppe 1 (A+B+F+Ø) udpegede: Anders Gjesing, formand, Brian Hornbek, Aligo Francis. Valggruppe 2 ( C+D+O+V) udpegede Robert Helstrup Hansen og Lars Erik Clausen. Medarbejderne og forbrugerne har udpeget fire repræsentanter til enhedsbestyrelsen.

Foruden formanden skal byrådet i medfør af vedtægterne for selskabet udpege næstformanden i selskabet.

Administrationen skal derfor anbefale, at byådet udpeger næstformanden i selskabet.

Punkt 7, honorar til bestyrelsen og politik for honorering Bestyrelsen foreslår følgende honorarstørrelser og politik for honorering af bestyrelsesarbejdet: Formand årligt pr. selskab: 20.000 kr. Næstformand årligt pr. selskab: 12.000 kr. Medlem årligt pr. selskab: 7.000 kr.

Made with FlippingBook - Online magazine maker