Byrådets møde 2022

Indtil 25. maj 2022 vil honoreringen årligt udgøre 405.000 kr. Efter fusioneringen af Service-datterselskaberne udgør honoreringen årligt 324.000 kr.

Honorarerne i det nye fusionerede datterselskab forhøjes til henholdsvis 30.000 kr. i formandshonorar og 10.000 kr. i honorar til menige medlemmer og medarbejder- og forbrugerrepræsentanterne.

Efter 25. maj 2022 udgør den samlede honorering i moderselskab og datterselskaber i alt 384.000 kr.

Bestyrelsen foreslår i udkast til honorarpolitik, at medlemmer af bestyrelsen foruden det årlige honorar kan udbetales et honorar på 5.000 kr. årligt for varetagelse og deltagelse i udvalgsarbejde under bestyrelsen.

Administrationen skal bemærke, at det samlede honorar til medlemmer, næstformand og formand efter 25. maj 2022 udgør 384.000 kr. eksklusiv evt. ekstra honorering på 5.000 kr. årligt. Det bemærkes, at tidligere politiske beslutninger om honorar til medlemmerne af bestyrelserne for NK Forsyning A/S og tilknyttede datterselskaber fastslår, at honorar til bestyrelsesmedlemmer i selskabet samlet ikke må overstige honoraret til Plan-, Teknik-, og Lokaldemokratiudvalget. Vederlæggelsen i dette udvalg udgør pr. 1. april 2022 421.925 kr.

Administrationen skal anbefale, at udkast til honorarpolitik godkendes under forudsætning af, at praksis om honorarsum for bestyrelserne i NK Forsyning A/S samt datterselskaber ikke overstiger summen af vederlaget i Plan-, Teknik-, og Lokaldemokratiudvalget iagttages.

Punkt 8, valg af revisor Som besluttet af koncernbestyrelserne i NK-Forsyning og SK Forsyning, er der gennemført fælles udbud af revisionsopgaven med henblik på, at der fra og med regnskabsåret 2022 benyttes samme revisor i alle NK- og SK- koncernselskaberne, herunder det nye fælles serviceselskab. Aktuelt er EY revisor for NK-koncernen og PWC er revisor for SK-koncernen. Bestyrelsen foreslår, at revisionsfirmaet PWC antages som revisor for selskabet. PWC revision har efter udbud afgivet det billigste tilbud.

Administrationen skal anbefale, at revisionsfirmaet PWC godkendes af byrådet, som revisor for selskabet og indstilles til generalforsamlingens vedtagelse.

Punkt 9, forslag til vedtægtsændringer Byrådet reviderede senest forslag til vedtægtsændringer i selskabet den 23. november 2021 sammenholdt med orientering af 30. november 2021, pkt. 178, på Byrådets dagsorden. Bestyrelsen foreslår vedtægtsændringer, som for mestendels kan karakteriseres som sproglige juridiske fornyelser, som er tilpasset selskabslovens bestemmelser. Som noget nyt foreslås det dog, at næstformanden i forening med en direktør nu kan tegne selskabet.

Administrationen skal anbefale bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer. Økonomi

Made with FlippingBook - Online magazine maker