Byrådets møde 2022

Punkt 168: Beslutning om godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 10 og forslag til lokalplan 134 for dagligvarebutik og tankanlæg i Blangslev med henblik på høring

01.02.00-P00-79-21 Resume Politisk behandling Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget (anbefaler), 14.06.2022 Økonomiudvalget (udtaler sig), 20.06.2022 Byrådet (godkender), 28.06.2022

Plan- og Erhvervsudvalget besluttede på sit møde den 6. september 2021 (sag nr. 94) at igangsætte udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 10 og forslag til lokalplan 134 for at give mulighed for at opføre en dagligvarebutik på 1.200 m2 samt et ubemandet tankanlæg på et areal omfattet af ejendommene Blangslevvej 14 og Præstø Landevej 74A i Blangslev, 4700 Næstved. Der har tidligere været dagligvarebutik og tankanlæg på en del af ejendommen.

Forud for planforslagene har der været gennemført en idéfase, hvor naboer og andre interesserede i lokalområdet har haft mulighed for at fremsende idéer og forslag til planlægningen. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet godkender, 1. forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 og forslag til Lokalplan 134 for dagligvarebutik og tankanlæg i Blangslev. 2. at forslagene sendes i offentlig høring i 9 uger fra d. 29. juni 2022 til d. 31. august 2022. 3. at der afholdes borgermøde torsdag d. 18. august 2022 kl. 17.00-18.30 i Hammer Forsamlingshus, Byvej 4, 4700 Næstved. Beslutning Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget, 14.06.2022

Ad 1: Anbefales. Ad 2: Anbefales. Ad 3: Anbefales.

Susanne Steensgaard Tariq kunne ikke støtte udvalgets beslutning, idet butikken, der lå der, viser et manglende kundegrundlag. Et nybyggeri vil koste på CO2-kontoen og tage kunder fra de eksisterende butikker i Mogenstrup.

Økonomiudvalget, 20.06.2022 Ad 1: Anbefales. Ad 2: Anbefales. Ad 3: Anbefales.

Made with FlippingBook - Online magazine maker