at opføre en ny dagligvarebutik på 1.200 m2 med mulighed for torve- og markedssalg, foodtrucks, events mv. at opføre et nyt (ubemandet) tankanlæg. at opføre 2 pyloner på maks. 6 meter i højden og 1,5 meter i bredden samt mindre henvisningsskilte ved vejadgangene. at give vejadgang fra både Blangslevvej og Præstø Landevej for at skabe en hensigtsmæssig trafikafvikling i området. Bebyggelsens omfang, udformning og placering Lokalplanforslaget udlægger byggefelter til én butik og ét tankanlæg. Der foreslås en maksimal bebyggelsesprocent på 30. Lokalplanforslaget skal sikre en arkitektonisk tilpasning til omgivelserne med en bestemmelse om facadehøjde på op til 8,5 meter, med krav om facade i teglsten (blank mur) og tag i røde teglsten eller tagpap. Tankanlægget foreslås opført i en højde på op til 6 meter og placeres som et fritstående anlæg ved indkørslen fra Præstø Landevej. Skiltning/pylon Lokalplanforslaget giver mulighed for placering af to pyloner på op til 6 meter på hhv. hjørnet af Blangslevvej/Præstø Landevej og ved Præstø Landevej samt henvisningsskilte jf. kortbilag 3 i Bilag 1 - Forslag til lokalplan 134. Dette er i overensstemmelse med Næstved Kommunes vejledning om skilte og reklamer. Da Præstø Landevej er en statsvej, skal den endelige placering af pyloner/skiltning ved denne vej godkendes af Vejdirektoratet efter lokalplanens vedtagelse.
Veje og parkering Lokalplanforslaget giver mulighed for to vejadgange fra Blangslevvej og én vejadgang fra Præstø Landevej. Da Præstø Landevej er statsvej, skal Vejdirektoratet godkende vejadgangen til Præstø Landevej efter lokalplanens vedtagelse.
Lokalplanforslaget opfylder kommuneplanens parkeringsnorm.
Miljø Lokalplanforslaget sikrer ved disponering af området til butikken, tankanlægget, vare- og affaldshåndtering og vejadgang til lokalplanområdet, at miljøstyrelsens vejledning om støj fra erhvervsvirksomheder kan overholdes. Særlige arrangementer kan kræve særskilte tilladelser.
Bevaringsværdig bygning Bygningen på matr.nr. 32a, Blangslevvej 16 er registreret med en bevaringsværdi på 6, hvilket er i den lave ende af middel bevaringsværdig. Lokalplanforslaget giver mulighed for at nedrive bygningen for at sikre en bedre disponering af området. Forhold til Kommuneplan 2021 Forslaget til lokalplanområdet ligger inden for Blangslev landsbyafgrænsning i landzone og skal med lokalplanforslagets vedtagelse forblive i landzone med bonusvirkning, hvilket medfører, at lokalplanen erstatter de landzonetilladelser til bebyggelse og anlæg i landzone jf. planlovens § 35 stk. 1, som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse. Lokalplanforslaget er i ikke i overensstemmelse med kommuneplanen, da Blangslev kun er omfattet af en landsbyafgrænsning og ikke en kommuneplanramme med mulighed for en dagligvarebutik. Der er derfor udarbejdet et forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 til Kommuneplan 2021 (jf. bilag1), som sikrer, at planlovens krav om, at lokalplanen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen, er opfyldt. Forslaget til tillæg udlægger en kommuneplanramme til centerformål med mulighed for etablering af én enkeltstående butik til lokalområdets daglige forsyning baseret på et lokalt kundegrundlag. Etablering af en enkeltstående butik i form af en dagligvarebutik på max
Made with FlippingBook - Online magazine maker