Offentlig høring og borgermøde Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget afholdt borgermøde den 17. marts 2022. Ved borgermødet var der mødt 12 borgere op for at høre om planen, hvor følgende emner blev berørt: naturinteresser og muligheden for nære rekreative arealer i området, skyggegener, synlig teknik på bebyggelsens tag, trafik og parkering.
Forslaget til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan har været i offentlig høring i perioden 3. marts til 28. april 2022. Høringen har resulteret i tre høringssvar, som fremgår af bilag 4. Administrationens vurdering af høringssvarene fremgår af bilag 5.
Forslag til Lokalplan 127 – Ændringer Høringssvarene har givet anledning til en række ændringer, præciseringer og tilføjelser, som er indarbejdet i det endeligt forslag til lokalplan. Oversigt over tilretningerne er indskrevet i bilag 6.
Ændringerne er lavet på baggrund af høringssvarene som især handler om at mindske eventuelle nabogener. Det har ledt til en del præciseringer af lokalplanens bestemmelser for at imødekomme en klarere lokalplan med en præcis byggeret og nøjagtige krav til foranstaltninger mod eksempelvis afskærmning af tekniske installationer, indblik, skygge og støj.
Med de ændringer, som er indarbejdet i lokalplanforslaget, er det administrationens vurdering, at det fremtidige projekt tager de nødvendige hensyn bl.a. i forhold til nabogener.
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 7 – Ændringer Det foreslåede lokalplanområde omfatter to kommuneplanrammer som udlægges til hhv. etageboligbebyggelse i op til 5 etager med en bebyggelsesprocent på 145 og et blandet bolig- og erhvervsområde i 1,5 etager med en bebyggelsesprocent på 30.
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 7 omfatter lokalplanområdet og fastsætter anvendelsen til etageboligbebyggelse i op til 4 etager og en bebyggelsesprocent på 70, jf. bilag 3.
Kommuneplantillægget er tilrettet med henblik på at præcisere indholdet. Økonomi Administrationen har ingen yderligere bemærkninger. Bilag Bilag 1: Kortbilag Bilag 2: Forslag til Lokalplan 127 for boliger ved Parkvej Bilag 3: Forslag til Kommuneplantillæg nr. 7 Bilag 4: Samlede høringssvar til LP127 for boliger ved Parkvej Bilag 5: Høringsnotat Bilag 6: Rettelsesblad for Lokalplan 127
Made with FlippingBook - Online magazine maker