Byrådets møde 2022

Punkt 173: Godkendelse af skema B for en helhedsplan i Lejerbos afdeling 185-0 Gelsted

03.02.13-P19-1-22 Resume Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler), 20.06.2022 Byrådet (godkender), 28.06.2022

Byrådet godkendte den 23. april 2019 skema A for en helhedsplan til gennemførelse af nødvendige opretningsarbejder og forbedringsarbejder i Lejerbos afdeling 185-0, Gelsted, og gav tilsagn om at stille de nødvendige kommunale lånegarantier. Byrådet gav endvidere tilsagn om at deltage i femtedelsordningen med 200.000 kr. Anlægsarbejderne har nu været i udbud, og Lejerbo søger på baggrund af den afholdte licitation om Byrådets godkendelse af skema B, så de planlagte arbejder kan sættes i gang. Den samlede pris for projektet er 47,323 mio. kr. ved skema B mod 25,827 mio. kr. ved skema A. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet godkender 1. at skema B godkendes 2. at der gives tilsagn om de ønskede kommunale garantier, som på nuværende tidspunkt anslås til 100 % af det støttede realkreditlån på 12.987.349 kr., og 85,54 % af det ustøttede lån til gruppe 3 arbejder på 24.335.670 kr., i alt er garantien opgjort til 33.803.349 kr., og 3. at tilsagn om deltagelse i femtedelsordningen med 200.000 kr. vedstås. Beslutning Økonomiudvalget, 20.06.2022

Ad 1: Anbefales. Ad 2: Anbefales. Ad 3: Anbefales.

Byrådet, 28.06.2022 Ad 1; Godkendt Ad 2; Godkendt Ad 3; Godkendt Sagsfremstilling

Efter Byrådets godkendelse af skema A for helhedsplanen den 23. april 2019 (bilag 1), har opgaverne været udbudt, og den samlede pris for både renovering og forbedringer lyder nu på 47,323 mio. kr. mod 25,827 kr. ved skema A. Det er en markant prisstigning, som øger behovet for kommunal garanti fra 6,546 mio. kr. til 33,803 mio. kr.

Projektet omfatter ommærkning af boliger, nedlægning af boliger med henblik på at skabe et fælleslokale samt modernisering/vedligehold af tag, vinduer, køkkener, badeværelser og udearealer. Se nærmere i bilag 2.

Made with FlippingBook - Online magazine maker