Punkt 194: Godkendelse af fristforlængelse for indberetning af skema B for Lejerbos helhedsplan for afdeling på Svendborgvej
03.02.00-P19-6-22 Resume Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler), 22.08.2022 Byrådet (godkender), 30.08.2022
Byrådet godkendte den 26. maj 2020 Lejerbos skema A for en helhedsplan på 57 mio. kr. for afdelingen på Svendborgvej. Lejerbo ansøger nu om fristforlængelse for indberetning af skema B til den 31. oktober 2023. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet godkender ansøgningen om fristforlængelse for indberetning af skema B til 31.
oktober 2023. Beslutning Økonomiudvalget, 22.08.2022 Anbefales.
Byrådet, 30.08.2022 Fraværende: Regitze Harslund Sancoeur (C) Stedfortræder: Lene Søs Jonassen (C) Godkendt. Sagsfremstilling Byrådet godkendte den 26. maj 2020 en helhedsplan for Lejerbos afdeling 191-0 Svendborgvej med et budget på 57 mio. kr.
Lejerbo har den 17. juli 2022 ansøgt Næstved Kommune om fristforlængelse for indberetning af skema B for helhedsplanen for afdelingen på Svendborgvej til den 31. oktober 2023.
Begrundelsen er, at der dels er kommet nye rådgivere på projektet, dels at det har vist sig nødvendigt med yderligere undersøgelser af blandt konstruktionen af det øverste etagedæk, inden der laves tilgængelighedsboliger.
Der er som udgangspunkt en frist på 15 måneder til fremsendelse af skema B efter godkendelse af skema A, men fristen er ikke ultimativ, og er allerede overskredet. Det afgørende er, at Landsbyggefonden er indforstået med overskridelserne, hvilket den er. Det er derfor administrationens anbefaling, at fristen for indsendelse af skema B forlænges til den 31. oktober 2023. Økonomi
Made with FlippingBook - Online magazine maker